1. Home
  2. Bilnyheder
  3. KIA Picanto fra under 80.000 kr.
0

KIA Picanto fra under 80.000 kr.

KIA Picanto fra under 80.000 kr.
0
0

KIA har nu sat prisen ned på deres populære minibil, Picanto, som var den tredje mest solgte bil i 2012.

For ikke at tabe markedsandele er prisen blevet skarpere, og det sker samtidig med introduceringen af en kampagnemodel. KIA Picanto har én reel fordel ift. VW up!-trillingerne, og det er en femte sele på bagsædet. Fra standard er KIA Picanto også udstyret med syv års garanti op til 150.000 kilometer.

Nu fra under 80.000 kroner.

Prisreduceringen er 7.900 kr. for den 3-dørs variant, hvorfor vejledende pris dermed er 79.999 kr..
Den laveste udstyrsvariant er Motion, hvor man må se langt efter udstyr, men sikkerhedsniveauet er ikke lavere, da man stadig har seks airbags, ESC-antiskrid, selealarmer o.a.

Standardmotoren er en 68 hestes 1-liters trecylindret benziner, som leverer en brændstoføkonomi på 23,8 km/l. Hvis man vælger Motion Plus er start/stop standard, hvilket bl.a. forhøjer brændstoføkonomien til 24,4 km/l. Herudover er der meget andet smart udstyr, men prisen er også 7.000 kroner højere.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Veludstyret kampagnemodel

En KIA Picanto 1,0 Limited kampagnemodel bliver også introduceret, hvor man for 79.999 kr. får en 3-dørs, mens merprisen er 7.900 kr. mere for fem døre. Kampagnemodellen har indfarvede håndtag og sidespejle, el-ruder, audio-anlæg med USB/iPod indgang, fjernbetjent centrallås med alarm og ISG system.

Kampagnemodellen kan kun erhverves i maj og juni måned.

tags: