BMW i3 opnåede kun fire ud af fem mulige stjerner i den seneste Euro NCAP test.
BMWs nye elbil i3 er blevet tildelt en firestjernet sikkerhedsvurdering af Euro NCAP. Bilen er opbygget i kulfiber der er stærkere og mere stift en stål og få forventede mindre end en fuld femstjernet vurdering.
Sikkerheden for voksne og børn i bilen var god, med en vurdering på henholdsvis 86 % og 81%. I frontalkollisionstesten forblev passagerdelen af bilen stabil og i3 scorede det maksimale antal point i sidekollisionstesten. Den voldsommere sidekollisionstest med en pæl forvoldte dog skade på testdukkernes ribben.
BMW i3’s største sikkerhedsmæssige brist er fodgængersikkerheden. Mens frontkofangeren scorede det maximale antal point relativt til beskyttelsen af fodgængerens ben, viste den øverste del af motorhjelmen sig at ikke nogen beskyttelse for fodgængernes hoved.
I 2012 offentliggjorde Euro NCAP at de implementerede strengere krav for fodgængersikkerhed, hvilket BMW hævdede ville medføre flere firestjernede bedømmelser af biler.
I3’erens digitale sikkerhedssystemer trak også pointene ned. Til trods for at ESP er standardmonteret, har bilen hverken skiltegenkendelse eller fartbegrænser som standardudstyr.
I seneste runde af Euro NCAP test, opnåede Mazda 3, Maserati Ghibli og Peugeot 308 alle fem stjerner. Andre biler med en firestjernet bedømmelse var Nissan Note, Ford EcoSport og VW T5.