1. Home
  2. Biltest
  3. Kviktest: VW Polo 1.2 TSI Highline
0

Kviktest: VW Polo 1.2 TSI Highline

Kviktest: VW Polo 1.2 TSI Highline
0
0

Volkswagen har faceliftet sin lille kæledægge, men er det nok til at holde den interessant?

Under navnet type 6R blev den nuværende generation af Polo introduceret i 2009, og det nylige facelift opdaterer udseendet en smule, mens mere effektive samt nye motorer gør den meget nøjsom igen. Udstyrsniveauet er blandt andet også blevet forbedret ligesom kabinen er blevet gjort en smule mere moderne – trods den stadig er meget konservativ.

Læs vores længere anmeldelse af den mere fornuftige VW Polo 1.0 MPI her: http://www.bilsektionen.dk/test-vw-polo-10-mpi

De vigtigste ændringer er at finde under motorhjelmen, hvor Volkswagen har tilføjet to 1-liters trecylindrede benzinmotorer vi kender fra up!. Dermed er der ingen hestekræfter, hhv. 60 og 75 hk, men derimod kan man køre langt på literen. Den større 1.2 liters tubomotor har enten 90 eller 110 heste, og det er den sjoveste motor, hvis man ser bort fra den 150 hestes BlueGT. Dog er den vigtigste ændring at finde på dieselsiden, da der kun er én volumen på 1.4 liter og med tre cylindre. Ydelsen er 75, 90 eller 105 hestekræfter, og motoren gør et rigtig fint stykke arbejde, til trods for den er optimeret til kedelig økonomikørsel.

Testmodellen var den 110 hestes benziner med Highline-udstyr, hvilket får prisen op på næsten 220.000 kroner foruden levering. Dermed er den væsentlig dyrere end en Ford Fiesta 1.0 EcoBoost Titanium, men Poloen er bedre udstyret og mere komfortabel. Dog er Ford Fiesta sjovere og med den nye Red and Black Edition får den dyrere version af Polo det pludselig svært. Den 110 hestes motor er dog et fornøjeligt bekendtskab, og med en sekstrins manuel gearkasse er den rigtig fin på motorvejen. Desuden kan man sagtens køre mellem 17-18 km/l, hvis man holder lidt igen.

Poloen gør dog brug af City Emergency brake og træthedsregistrering, hvilket er intelligente sikkerhedssystemer. Modsat kan man dog argumentere for Fiesta, da den har Smartkey, der lader dig begrænse bilens tophastighed, hvor højt musik der må høres o.a., når det er teenagesønnen som skal køre.

Det som taler mod Polo er prisen. VW Polo er klassens alfahan, men testmodellen er simpelthen for meget af det gode uden at være luksuriøs. Testmodellens pris på 220.000 kroner gør det muligt at vælge en Skoda Octavia i stedet, Mazda3 eller anden større samt mere lækker bil. Skal vi sammenligne med biler i samme klasse, så har SEAT sin Ibiza baseret på samme platform, mens Skoda snart kommer med den nye Fabia, som har modtaget rigtig fine anmeldelser. Dermed må det konkluderes Poloen er mest interessant i en billigere udgave.

Læs vores længere anmeldelse af den mere fornuftige VW Polo 1.0 MPI her: http://www.bilsektionen.dk/test-vw-polo-10-mpi

Vi synes:

Prisen taler mod Polo, men det er stadig klassens alfahan.

VW Polo Highline 1.2 TSI
1.2 liters firecylindret turbobenzin
Ydelse: 110 hk v. 5.000 o/min
Moment: 175 Nm v. 1.500 o/min
Topfart: 196 km/t
0-100 km/t: 9,3 sek
Forbrug: 21,3 km/l – 110 g/km
Køreklar vægt: 1.163 kg
Bagagerumsvolumen: 280/952 liter
Mål i cm: L: 397,2 B: 168,2 H: 145,3
Pris: 218.995 kr.