1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Mange verdenspremierer på Los Angeles Auto Show

Mange verdenspremierer på Los Angeles Auto Show

Mange verdenspremierer på Los Angeles Auto Show
0
0

Arrangørerne bag Los Angeles Auto Show bekræfter 22 verdenspremierer og 56 debuter på dette års Auto Show.

Los Angeles Auto Show løber af stablen fra den 22. november til den 1. december, og blandt verdenspremiererne, der vises første gang til pressen inden selve showet mellem den 19. og 20. november, finder man Nissan Nismo Juke Jismo RS, 4 modeller fra Mercedes (hvoraf S65 AMG er rygtet til at være den ene) og tre modeller fra Porsche.

Fra England sender Jaguar deres C-X17 Concept, mens tyskerne stiller op med en lang række af biler.

BMW stiller med 4-serie coupe, i8, i3, 5-serie sedan og 5-serie GT. Mercedes præsenterer GLA crossover og S63 AMG. Tre biler er på vej fra Volkswagen, hvoraf den ene er e-Golf, og så sender Audi ikke mindst fem biler.

Læs også:  5 grunde til, at brugte biler stadig er et godt valg i 2024

Arrangørerne bekræfter også, at en lang række grønne biler præsenteres fra Acura, BMW, Honda, Hyundai, Mercedes, Porsche og Volkswagen, og den grønne del varierer mellem biler på alternativt brændstof til plug-in hybrider.

For dem som vil have luksus og komfort regner arrangørerne med omkring 20 debuter fra blandt andet Audi, BMW, Cadillac, Mercedes og Porsche.

Til sidst bliver også tolv koncept-biler fremvist fra Cadillac, Jaguar, Mercedes, Subaru, VW og Volvo.