1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes stationcar med 850 hestekræfter
0

Mercedes stationcar med 850 hestekræfter

Mercedes stationcar med 850 hestekræfter
0
0

Brabus tog et kig på E63 AMG S og besluttede at den havde akut behov for 265 yderligere heste.

Når bilproducenter bygger tossede biler fra fabrikken er udfordringen for tunerne simpel: at bygge endnu vanvittigere. Mercedes-Benz sælger en E63 AMG stationcar med 585 hestekræfter og Brabus overtager den derfra. Svaret? En 850-hestes E-klasse stationcar der klarer 0-100 km/t på 3.1 sekunder.

Det er altså 1.950 liter bagagerumsplads og 3.1 sekunder til 100 km/t. Ærligt talt lidt svært at fatte. For at skabe de hyperbils-lignende præstationer har Brabus boret og rodet med 5.5-liters bi-turbo V8’eren for at få den op på 6.0-liter. De har endvidere tilføjet to større turboladere og sat et komplekst indsugningssystem på der er dækket i guld, i stil med McLaren F1. Holder det? Brabus tror selv på det og giver garanti de første 100.000 kilometer, væsentligt mere end de fleste ejere vil køre i den type bil.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Navnet er Brabus 850 6.0 Biturbo og bilen klarer 347 km/t ifølge tyskerne, men på grund af den ekstra belastning på bagdækkene som følge af stationcar-formen er den begrænset til 300 mk/t. Momentet er også begrænset 1102Nm for motorens skyld. På rullefeltet leverer bilen 1389Nm mellem 2.500-4.500 omdr./min. Tosset.

For at opnå 0-100 km/t tiden på 3.1 sekunder kræver det at du vælger den firehjulstrukne udgave, men Brabus sælger også bilen med baghjulstræk. Det er altså 551Nm på hvert hjul og man kan med rette begynde at sætte penge af til aktier i Continental, Pirelli og Yokohoma.

Vi venter blot på en video fra Chris Harris.