1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mitsubishi hopper med på leasingbølgen
0

Mitsubishi hopper med på leasingbølgen

Mitsubishi hopper med på leasingbølgen
0
0

Peugeot introducerede MIX-leasing og pendler-leasing, og nu følger Mitsubishi efter.

MIX-leasing betyder man nu kan lease en Mitsubishi ASX i 12 måneder med en lav udbetaling, fast månedlig leasingydelse og ved leasingperiodens ophør købe bilen fratrukket det beløb man har betalt i perioden.

Det er dog ikke et krav, at man skal købe bilen ved leasingperiodens udløb, og derfor henvender leasingformen sig også til folk, som ønsker en fleksibel leasingmetode, da man kun er bundet i 12 mdr.

Så til prisen

Prisen for en ASX 1.6 Invite i 12 måneder er 2.795 kr. om måneden og en udbetaling på 4.995 kr. Det betyder de samlede omkostninger for det første år bliver 38.535 kr. Vælger man at købe bilen efterfølgende, så står Mitsubishi klar med en finansiering på 3.177 kr. – udbetalingen er 0 kr. Dermed kører man videre for stort set samme pris, som da man blot leasede bilen

”MIX-leasing er en ny måde for Mitsubishi at tilbyde kunderne en bil på. Det er et leasinkoncept, der åbner op for flere valgmuligheder. Udover den lave udbetaling har kunderne nu 12 måneder til at overveje, om de vil returnere bilen eller købe den med et kraftigt prisnedslag,” siger Christian Haugaard, adm. direktør for Mitsubishi Danmark.

Invite-udstyrsniveauet inkluderer syv airbags, fartpilot, fuldautomatisk klimaanlæg, læderrat, Bluetooth, 18” alufælge, sædevarme foran, elfoldbare sidespejle med varme og diverse andre ting.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Garantiperioden er fem år op til 100.000 km.