Nissans kompakte SUV, Juke, får en opdateret 1,5 dCi motor, som både har mere moment samt bedre brændstoføkonomi.
Dette skyldes bl.a. motoren nu har start/stop-teknologi som starter/slukker på et halvt sekund. Dermed er den blandede brændstoføkonomi nu angivet til 23,8 km/l, hvilket er en forbedring på 3 km/l!
Yderligere er motorens forbrænding forbedret, mens Nissan også fortæller om en optimeret turbolader. Gearkassen har også modtaget en række økonomiske forbedringer, så den efterhånden “gamle” Juke kan konkurrere mod de to nye i segmentet: Renault Captur og Peugeot 2008.
Momentet er forøget med 20 Nm til 260 Nm, hvoraf 80 % af dette er til rådighed allerede fra 1.500 omdr/min. Topfarten er 175 km/t og accelerationstiden 11,2 sekunder, hvilket må anses som nogle fornuftige præstationer for den 109 hestes dieselmotor.
Den 1,5 dCi har tegnet 40 % af Juke-salget siden lanceringen i juni 2010, hvorfor man har valgt optimering af denne variant.