1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Nissan Pulsar bliver sjovere
0

Nissan Pulsar bliver sjovere

Nissan Pulsar bliver sjovere
0
0

Pulsar er Nissans nye bil i Golf-klassen, og for at vinde markedsandele i den klasse må man være snusfornuftig. Nissan har dog også en tradition for motorsport, og således har det japanske bilmærke fremvist en NISMO konceptbil af Pulsar.

Imens vi venter på om NISMO-konceptet bliver en realitet har Nissan offenliggjort en 190 hestes motor til Pulsar. Dermed kan den almindelige Pulsar også blive lidt mere sportslig.
Det maksimale moment på 240 Nm er allerede til rådighed ved 2.000 omdr/min, og gearkassen er en sekstrins. Det blandede brændstofforbrug er også på 16,7 km/l med en CO2-udledning nede på 138 g/km.

Udefra kan den kendes på en pakke med stylingdetaljer. Denne pakke inkluderer 17” eller 18” alufælge i diamond-finish samt tofarvet black og silver samt et mere sportsligt forlygtedesign med sort finish på indsaterne, hvilket giver en større kontrast i forhold til projektoren i kromfinish. Afgangsrørerne er i krom fra standard. Kabinen har et unikt dekorindlæg, markante hvide syninger på det 3-egede rat, sportspedaler i aluminium og lædersæder i Tekna-udstyrsudgaven.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Nissan Pulsar med den 190 hestes 1.6 DIG-T motor kan fås fra foråret 2015.

Tilbage til NISMO-konceptet

Pulsar Nismo konceptbilen er sænket og kan kendes på de forskellige nye karrosseridele og alle dekor- og stylingselementer såsom lavere sideskørter. Konceptbilen er dog ekstra synlig da den er lakeret i satin grey og den forreste kofanger er udstyret med NISMO dobbeltspoiler med røde detaljer samt større og optimerede luftindtag foruden de iøjnefaldende ventilerede bremser. Pulsar Nismo har også 19” 5-egede alufælge med 235/35 R19-dæk, som understreger den muskuløse form. De centralt placerede dobbelte udstødningsrør og den unikke hækspoiler af kulfiber skaber også særdeles meget opmærksomhed.

Under overfladen har konceptbilen Pulsar NISMO et ændret hjulophæng, som integrerer erfaringer med hensyn til indstillinger, som er blevet høstet på racerbanen. Ud over en sænkning af undervognen omfatter konceptbilen Pulsar NISMO også en ændret opsætning af fjedre og støddæmpere, der sikrer, at føreren kommer til at opleve den adrætte og sportslige respons, som er synonym med NISMO-modellerne. Derudover er styretøjet på konceptbilen Pulsar NISMO med erfaringer fra Pulsar-gadebilen blevet finpudset og ændret med henblik på at give endnu mere direkte respons og tilskynder yderligere fokus på og finesse i forhold til køreoplevelsen.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Inde i kabinen har Pulsar NISMO et meget motorsportsinspirerede tema med særdeles skulpturelle sportssæder med Alcantara-indtræk, et sportslig 3-eget rat og aluminiumspedaler.

Desuden har netop nedsat prisen på den mindre Micra, således den blot koster 89.900 kroner, og dermed er den billigste bil i sin klasse.