1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny DS4 Crossback samt faceliftet DS4
0

Ny DS4 Crossback samt faceliftet DS4

Ny DS4 Crossback samt faceliftet DS4
0
0

Ved Frankfurt Motor Show offentliggør Citroën en faceliftet og en ny model fra deres luksusmærke DS. DS4’eren har fået et facelift, men DS4 Crossback er en ny model.

Basalt set er DS4 Crossback blot en DS4 på stylter. I alt er den 30mm højere og har et lidt mere barskt terrænudseende (større hjul, tydeligt markerede hjulkasser og tagbøjler). DS4’erens facelift inkluderer en ny front med bl.a. nye forlygter. De nye forlygter hedder DS LED VISION og kombinerer Xenon samt LED teknologi.

”DS står for ”spirit of avant-garde”, og det er DS 4 et godt eksempel på med sine to nye varianter: DS 4 som en ny premium sedan og DS 4 Crossback som en elegant crossover. De viser, at DS har ambitioner, og at vi følger markedet og kundernes forventninger meget tæt”, udtaler Yves Bonnefont, generaldirektør for DS.

Læs også:  Leasing vs. køb: 3 fordele og ulemper

DS4 motorudvalget består af seks turbomotorer, hvor den ene halvdel er benzinmotorer og den sidste halvdel dieselmotorer. Vælger man DS4 Crossback er der fire motorer, der også er delt ligeligt op mellem diesel og benzin. Motoreffekten går fra 120 til 210 hestekræfter og drejningsmomentet er mellem 230 og 400 Nm! Brændstofforbruget er selvfølgelig også vigtigt, hvor det kan nævnes, at det ligger på mellem 16,9-27 km/l.

DS4 er indtil nu blevet solgt i 115.000 eksemplarer på verdensplan.

Den faceliftede DS4 og nye DS4 Crossback forventes til Danmark sidst på året, hvorfor priser endnu ikke er offentliggjort.

tags: