1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Ford Edge kommer til Europa!
0

Ny Ford Edge kommer til Europa!

Ny Ford Edge kommer til Europa!
0
0

Ford Edge er ikke nogen helt ny bil, men den er ny for det europæiske marked.

Introduktionen af Ford Edge på det europæiske marked betyder Kuga får en storebror til næste år. Både Kuga og Edge er globale modeller, hvilket betyder de bliver solgt på flere kontinenter. Der er dog modifikationer til de enkelte markeder, så den fremstår mest mulig attraktiv.

Ford Edge er flagskibet for Fords SUV-række, og det betyder den byder på mange af de nyeste sikkerhedsteknologier.

”Ford Motor Company udfylder potentialet i markedet for biler og stræber efter at tilbyde kunderne den bredeste vifte af biler”, siger Stephen Odell, president of Ford of Europe, Middle East and Africa. ”Ford fortsætter med at lancere nye spændende modeller og næste år introducerer vi udover den helt nye Ford Edge også den ikoniske Ford Mustang og det helt nye luksuskoncept Vignale”.

Med lanceringen af Edge vil vi se det nye avancerede adaptive steering, hvilket du kan læse mere om her. Der er også en ny støjreduktionsteknologi som sætter helt nye standarder for stilhed i kabinen under kørslen. Som en anden detaljer kan man få et frontkamera med splitfunktion, der giver 180 graders udsyn og dermed kan man lettere orientere sig om hjørner.

Læs også:  Fords nye trafiklys sikrer grøn bølge til ambulancer

Der vil blive gjort to motorer tilgængelige. Enten en 2.0 Duratorq TDCI dieselmotor med 180 hk, 400 Nm og sekstrins manuel gearkasse. Den anden er en mere potent udgave af samme motor med 210 hk, 450 newtonmeter og en sekstrins automatgearkasse.

Ford Edge vil blive lanceret i Danmark i slutningen af 2015.

tags: