1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny generation af Peugeot 308
0

Ny generation af Peugeot 308

Ny generation af Peugeot 308
0
0

Så er afløseren til 308 kommet, og det er ikke en 309…. Navnet forbliver Peugeot 308, men der er sket mange ændringer!

Den anden generation af 308 er iflg. Peugeot både blevet mere økonomisk, køredynamisk og mere lækker. Er det nok til at få folk til at fravælge Ford Focus og Volkswagen Golf?

Designmæssigt kan man se elementer fra 208’eren, hvilket både gælder det udvendige og indvendige design. 308’erens har en særlig lys-signatur, da fronten har slanke Full-LED forlygter med et karakteristisk look.

”Den nye Peugeot 308 har et rent og teknologisk udvendigt design, som vidner om robusthed og kvalitet”.
Gilles Vidal, Peugeot Design Director.

Kortere, men mere rummelig

Både i længden og højden er den blevet mindre, hvorfor den nu måler 4,25 meter på langs og 1,46m i højden. Platformen er EMP2’eren, som er udviklet af PSA-koncernen samlet, hvilket betyder vi vil se den i fremtidige C og D-segment biler.
Den nye platform reducerer iflg. Peugeot vægten med op til 140 kilo ift. forgængeren afhængig af motorvalg og udstyrsniveau. Vægtreduceringen gavner også miljøet, hvorfor CO2-emissionen nu på den mest økonomiske model kun er 85 g/km!

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

Forvent også en GTI-model til næste år, hvor motoren højest sandsynlig bliver den samme 1,6 liters turbo med 260 heste som i den nye RCZ R.

Selvom den nye Peugeot 308 er blevet kortere, så er der blevet mere plads i kabinen, mens bagagerummet byder på 470 liter.

Salget af anden generation Peugeot 308 starter i efteråret 2013, og vil blive produceret på fabrikken i Sochaux, Frankrig. Verdenspremieren bliver ved Frankfurt motor show som løber af staben d.10 september.

tags: