
Mercedes har med deres 7G-Tronic ikke ligefrem haft klassens bedste automatgearkasse, men nu kommer en opdateret ni-trins version af automatgearkassen!
Navnet er selvfølgelig 9G-Tronic og den har længe været ventet. Faktisk har Mercedes i lang tid benægtet denne gearkasse skulle eksistere, men da de ved en fejl lod den stå som tilvalg på E-klassen var spændingen fjernet. Den kommer og det bliver i første omgang til den baghjulstrukne E350 BlueTec, hvor den dermed afløser 7G-Tronic.
Gearkassen ændrer ikke på E350 BlueTecs accelerationstid som stadig er 6,6 sekunder. Brændstoføkonomien er dog væsentlig forbedret, hvilket både skyldes de to nye trin og forbedringer i start/stop-systemet. De foreløbige fortæller de nuværende 18,2 km/l udskiftes med 18,9 km/l. CO2-udledningen er reduceret fra 144 gram til 138 g/km, hvilket er særdeles fint for den 252 hestes store sedan.
Forbruget i byen er også formindsket med ni procent, mens det er uændret på motorvejen.
E220 BlueEfficiency Edition er også blevet opdateret, så den fremadrettet fra standard har den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse i stedet for den sekstrins manuelle gearkasse. Dette betyder man fremadrettet kan forvente at køre 22,7 km/l frem for tidligere 21,3 km/l. CO2-udledningen er også reduceret fra hele 132 g/km til kun 114 g/km, hvilket efter sigende gør den overholder EU6-emissionskravene.