Opel Adam S med 150 hestekræfter

16. marts 2014
|
Konceptbiler

En ny, højere-ydende udgave af Opel Adam der kan klare en topfart på 220 km/t er blevet afsløret på Geneve Motor Show.

Adam S beskrives som værende mere ’tæt på produktion’, end et egentligt koncept. Den har en turboladet 1.4-liters benzinmotor der leverer 150 heste og 220Nm. Den er koblet til en sekstrins manuel gearkasse. Ydelsen er 50 hestekræfter højere end den nuværende topmodel, Adam 1.4, som Adam S er baseret på.

Opel siger at de har tilføjet særlige knastaksler og en indsugningsmanifold i plastik, for at holde vægten nede.

Andre elementer omkring Adam S inkluderer større OPC bremser, sportsaffjedring, 18-tommers alufælge med 225/35 R18 dæk og et diskret bodykit med en spoiler på bagklappen.

I kabinen finder man Recaro sportssæder samt et ’Red ’n’ Roll’-tema, med røde detaljer og læder. Konceptbilen har også Opels ny IntelliLink infotainment system, der anvender adskillige apps som f.eks. integration af Apples iPhone.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik