1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Opel viser fremtidens sportsvogn
0

Opel viser fremtidens sportsvogn

Opel viser fremtidens sportsvogn
0
0

Opel vil vise deres nye konceptbil ved Geneve Motor Show til marts, men allerede nu kan du få en forsmag.

Navnet er Opel GT Concept, og det er en vaskeægte sportsvogn med frontmotor, baghjulstræk, sekventiel gearkasse og lav vægt.

GT referer til Experimental GT konceptbilen i 1965 og den serieproducerede Opel GT, som blev produceret tre år senere. Derfor er inspirationen til den nye GT hentet fra den gamle.

Motoren har turbo og en volumen på 1-liter. Ydelsen er 145 hk og 205 Nm, hvilket ikke lyder af meget, men alligevel er accelerationstiden fra 0-100 km/t på under 8 sekunder! Topfarten er desuden 215 km/t. Dette kan lade sig gøre, da bilen har en vægt på under 1.000 kilo!

Designet er ganske specielt og i tråd med Opels nyeste designsprog. Læg mærke til de manglende dørgreb, ingen udvendige spejle og ingen vinduesviskere.

”GT Concept rummer ånden i det nye Opel design – det er dramatisk, skulpturelt og innovativt. Konceptbilen viser udviklingen i Opels design de kommende år,” siger designchef hos Opel, Mark Adams.

For at komme ind i bilen skal man trykke på det udvendige touchpad, hvorefter de elektriske døre åbner sig. En stor del af døren går ind under hjulkassen foran for at lette adgangen til kabinen.

Læs også:  Toyota afslører ny generation Land Cruiser

Desuden har konceptbilen den nyeste generation af LED Matrix lygter.