1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Peugeot viser 208 i rallyudgave
0

Peugeot viser 208 i rallyudgave

Peugeot viser 208 i rallyudgave
0
0

Peugeot løfter sløret for den nye 208 R2 rally bil, den første ud af en trio af motorsportsudgaver af den nye supermini.

Peugeot har offentliggjort den første af tre 208-baserede racerbiler. Bilen i dette tilfælde er en 208 R2 rallybil. Den vil blive markedsført som en ’zero’ bil, der ikke skal måles i tidstagning, men kun åbne de forskellige baner, i denne måneds Tour de Corse, som er den fjerde runde af 2012 Intercontinental Rally Challenge. Den franske rallyguru Stephane Sarrazin vil køre bilen.

Modifikationerne over standardbilen er de gængse vi kender fra sporten. Der er trukket flere kræfter ud af 1.6-liters motoren uden turbo, der kendes fra 208 VTI. Dette er sket gennem variabel ventilstyring samt ændringer i luftindtaget og udstødningen.

Takket været disse modifikationer leverer motoren nu 185 hk, som er 65 hk mere end i standardbilen. Den er sammensat til en fem trins sekventiel gearkasse, der er magen til den der findes i Peugeots 207 S2000 racer.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Din for 280.000 kroner

Der er også foretaget adskillige ændringer til affjedringen. Den mest nævneværdige af disse ændringer er brugen af trevejs justerbare dæmpere, og et nyt hydraulisk system udviklet af Ohlins.

Der er også benyttet hydraulisk servostyring, modsat gadebilens elektriske system, hvilket ifølge Peugeot vil give øget præcision og føling, især på de løse overflader.

Bilen kan købes af Peugeot som et kit, med en pris på 37.500 euros hvilket svarer til omkring 280.000 danske kroner. Alternativt kan bilen købes færdigsamlet til omkring 350.000 kroner.

De to sidste motorsportsudgaver af 208 vil blive afsløret senere i 2012, den ene en bil til banen og den anden en afløser til den firehjulstrukne, 280 hk stærke 207 S2000.