1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Porsches baby-SUV hedder Macan
0

Porsches baby-SUV hedder Macan

Porsches baby-SUV hedder Macan
0
0

Porsches rival til Range Rover Evoque vil blive kaldt Porsche Macan, og forventes på markedet i 2013. Tidligere var man overbevist om, at bilen ville bære navnet Porsche Cajun.Ifølge Porsche er navnet Macan hentet fra det indonesiske ord for tiger. Bilen vil blive lanceret næste år og er baseret på Audi Q5.

Bilen er bekræftet som 5-dørs udgave, men rygterne siger at vi også vil få en coupéudgave at se, nøjagtig som Range Rover Evoque.

Macan henter i høj grad designinspiration fra Porsche 911 og coupéudgaven vil adskille sig radikalt fra den gængse 5-dørs udgave.

Porsche vil også give bilen et unikt interiør, der skal adskille den fra Audi Q5. Meget af interiøret forventes at blive hentet fra den nyintroducerede Porsche Boxster.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Skal man tro rygterne, vil Macan også anvende en række 4 og 6-cylindrede benzin og dieselmotorer fra Audi Q5, dog med modificeringer fra Porsche. Macan vil kun være tilgængelig med Audis 4-hjulstræk.

Bilen skal være den femte modellinje for den tyske fabrikant, og er en del af fabrikkens strategi for at sælge 150,000 biler på verdensplan inden udgangen af 2018.

Porsche Macan vil blive produceret i Porsches fabrikker i Leipzig, Tyskland i 2013.