De første Range Rover Electric prototyper bliver nu testet ved ekstremt kolde temperaturer i Nordsverige. Det betyder, at vi, efter et mangeårigt udviklings- og testforløb, snart er klar til at præsentere en af de mest støjsvage og raffinerede Range Rover-modeller, der nogensinde er skabt.
Testes i 40 minusgrader og 50 plusgrader
Den helt nye Range Rover Electric har en klar mission: Den er skabt til at være den, de andre elbiler måler sig med, både når det kommer til raffinement, luksus og ydeevne. Derfor bliver nogle af de første prototyper netop nu testet i ekstreme klimaer – fra -40°C nord for polarcirklen i Sverige til +50°C i Mellemøstens ørkener.
Testen skal afdække, hvordan batteri, transmission, motor og elektronik opfører sig, når de presses til det yderste. Målet er at sikre, at Range Rovers høje standarder og evne til at køre i alle slags terræner, under alle slags vejrforhold og på enhver overflade, forbliver, som man forventer – også selvom den er elektrisk.
Ny teknologi
Den nye Range Rover Electric er udstyret med et avanceret Traction Control System, der, i modsætning til traditionelle systemer, fordeler kraften til hjulene fra ABS-enheden. Systemet styrer kraftfordelingen ved hver enkelt elektrisk moterenhed ud fra, hvor godt greb hjulene har. Dette har reduceret reaktionstiden ved hvert hjul fra cirka 100 millisekunder til 1 millisekund. Sammen med stabilitets- og chassissystemerne resulterer det i maksimal trækkraft, komfortabel og raffineret kørsel, uanset hvor ekstreme forholdene er.
Udtalelse fra Thomas Mueller
Thomas Mueller, Executive Director, Product Engineering, siger: “Range Rover Electric forener luksus, raffinement og ydeevne med næsten lydløs, elektrisk komfort. Det sikrer ubesværede og afslappende køreture.
For at sikre, at vi ikke overser noget, er vi godt i gang med vores fysiske test- og udviklingsprogram, alt sammen designet til at presse Range Rover Electric til yderlighederne for at sikre, at den lever op til det, vi alle forventer af den.”
Om Range Rover Electric
Med lanceringen af Range Rover Electric bevæger Jaguar Land Rover sig mod en fuldelektrisk fremtid, hvor luksus, teknologi og ydeevne går hånd i hånd. Range Rover Electric vil sætte nye standarder inden for elbilsegmentet og tilbyde en unik køreoplevelse, der kombinerer raffinement, komfort og fremragende off-road kapabiliteter.