0
0
Hver anden af os vælger selv at sætte vinterdæk på bilen, viser ny undersøgelse. Men det er let at begå fejl – vi guider udenom de værste
Det er ved at være højsæson for et af de årlige dækskift, her hvor vi når april måned. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten hver anden af os vælger at gøre det selv. Men det er ikke alle, der finder det lige let, og derfor kan det være en fordel med en række ekspertråd til alle, som ikke har rutinen med at skifte dæk helt på plads.
»1,7 mio. bilejere skifter til sommerdæk i april. Rigtig mange gør det selv-bilister ved imidlertid ikke, hvordan man gør. Det kan blive farligt, f.eks. hvis boltene ikke spændes korrekt. Vi har lavet en kort tjekliste, så man undgår begynderfejl,« siger teknisk chef hos Applus Bilsyn, Lars Kiholm.
De seks ekspertråd til at skifte til sommerdæk:
- Værktøj: Find værktøjet frem før du går i gang. Brug som minimum en donkraft og en krydsnøgle eller momentnøgle. En momentnøgle sørger for, at man ikke overspænder boltene. Det er især vigtigt, hvis bilen har alufælge.
Backupudstyr: Gode handsker, dækmærker eller dækkridt, en stiv børste samt fedt og hjulposer.
- Sikkerhed: Stil bilen på et jævnt underlag og sæt den i gear. Træk håndbremsen, så den på ingen måde kan trille. Tjek desuden slidbanen på hjulet. Lovkravet er minimum 1,6 mm i hele kørefladens bredde (Applus Bilsyn anbefaler minimum 3 mm).
- Tag hjulet af: På de fleste biler har undervognen små mærker eller hak, hvor donkraften skal placeres. Inden du løfter bilen fra underlaget, skal du løsne boltene på det hjul, som du skal skifte. Herefter kan du løfte bilen, fjerne skruerne og tage hjulet af.
- Skift korrekt og mærk dækkene: Sæt dækmærker på hjulene, så du ved, hvor hjulet har siddet. Du kan også blot skrive dette på indersiden af dækket. F.eks. “HF” for Højre Forhjul, “VB” for Venstre Baghjul osv.
- På med hjulet: Før du spænder hjulet fast, så fjern skidt fra boltene og fra monteringsstedet. Giv boltene lidt fedt. Skru alle hjulboltene på med fingrene, mens hjulet stadig er hævet fra underlaget. Sænk bilen og spænd boltene fast med momentnøgle til 120 Nm.
- Efterspænd: Spænd boltene efter når du har kørt 100 km. Gør hjulene rene med fælgrens og fælgbørste, når du tager dem af i efteråret.
Kilde: Applus Bilsyn