Hvad gør man i en tid, hvor normale reklamevideoer ikke tiltrække samme opmærksomhed som før? Man gør noget ekstraordinært, og det må man sige Volvo har gjort.
Det er endda Volvos Trucks egen direktør, Claes Nilsson, som er stuntmanden i den virale reklame.
Vi fortæller gerne han står på toppen af lastbilen, hvor han beviser hans tillid til lastvognens trækbjælke hele 20 meter over vandet i Gøteborg havn.
“Jeg må da indrømme, at jeg havde sommerfugle i maven inden vi gik i gang med optagelserne. Jeg er ikke nogen bjergbestiger, og jeg kan ikke lide højder. Men jeg havde lovet at udføre stuntet, så jeg kunne jo ikke rigtigt bakke ud af det”, udtaler Claes Nilsson
Og han fortæller yderligere:
“Idéen bag filmen ’The Hook’ er, at vi ønskede at demonstrere, at lastvognens forreste trækbjælke kan håndtere langt større belastninger end hvad den normalt ellers udsættes for. Det handler om at sætte fokus på lastvognenes kvalitet og styrke. Og det kan du ikke gøre mere tydeligt end ved at hejse den 15 ton tunge lastvogn op i luften via sin egen trækbjælke”.
Slutteligt fortæller Claes Nilsson, at der snart vil komme mere fra Volvo Trucks, og dette vil være video-stunts-reklamer som ikke er set før i lastvogns-industrien.
Vi følger i hvert fald spændt med, og anbefaler dig at se den første video i rækken forneden: