1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Smukt Volkswagen koncept
12

Smukt Volkswagen koncept

Smukt Volkswagen koncept
0
12

VW har løftet sløret for efterfølgeren til den nuværende Volkswagen CC – det første udkast til efterfølgeren er dog blot et koncept.

Konceptbilen Sport Coupé Concept GTE viser hvad Volkswagen-fremtiden byder på – både teknologisk og designmæssigt.

Sport Coupé Concept GTE er designet som en praktisk femdørs bil med en stor bagagerumsklap. Designet gør brug af Volkswagens horisontale designstil ved at have en front domineret af en højere kølergrill, der går ned til kofangeren.

Konceptet er bygget på MQB-platformen og akselafstanden er på 2841mm, hvilket er 50mm længere end en VW Passat. Dermed bør der være fin plads til fem personer, ligesom bagagerummet på 480 liter også er fornuftigt

Navnet GTE afslører, at der er tale om en plug-in-hybrid-drivlinje bestående af elmotorer og en turboladet forbrændingsmotor. I dette tilfælde er det en 3-liters V6 TSI benzinmotor med 299 hk og 500 Nm, mens de to elmotorer yder hhv. 54hk/220 Nm ved forakslen og 115hk/270 Nm ved bagakslen. Den samlede systemeffekt er 380 hk og 670 Nm, hvilket med træk på alle fire hjul resulterer i 0-100 km/t på 5 sekunder, og en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Batteriet som leverer strøm til de to elmotorer er et 10,7 kWh lithium-batteri, og det gør, at Sport Coupé Concept GTE faktisk kan køre op til 50 km udelukkende på strøm. Når batteriet er fladt, så kører man blot videre på den sekscylindrede forbrændingsmotor.

Se flere billeder af den flotte Volkswagen Sport Coupé Concept GTE foroven i galleriet.