Spar 80.000 kroner på en Subaru STI Racing

1. juni 2013
|
Bilmærker, BMW

Der er store penge at spare, såfremt du stadig har mod på en Subaru STI.

Subaru Nordic citerer selv en gunstig Yen-kurs som årsagen til det pludselige prisfald. Sikkert er det, at STI Racing, som en Impreza WRX STI hedder nu om dage, ikke længere besidder den køredynamiske førertrøje som den gjorde for 10 år siden.

Men i en tid hvor din gennemsnitlige GTI snildt disker op med 280 hestekræfter og en BMW M135i med 306 fås til 655.000 kroner ser en Subaru STI Racing stadig halvdyr ud til 699.000 kroner, boxermotor og firehjulstræk til trods.

Japansk rallyteknik med charme

Bilen blev trukket fra det ellers lukrative engelske marked for kort tid siden grundet svigtende salg. Der er en ny STI-model på vej men der går mindst et par år før vi ser den. Så hungrer du stadig efter boxerrumlen og japansk rallyteknik med charme er der kun en vej. Subaru Nordic oplyser selv, at bilen nu er den billigste i sin klasse. Nøjagtig hvilken klasse der refereres til, vides ikke, især ikke eftersom at Mitsubishi har trukket deres EVO model fra markedet for længe siden.

Er du interesseret i en må du uheldigvis undvære en prøveture, for der er i øjeblikket ingen hos landets forhandlere og ingen planer om at hjemtage en.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik