Efter fire års ufrivillig pause er italiensk-amerikanske Jeep tilbage på hylderne i landet.
I skyggen af finanskrisen, var Jeep i 2010 tvunget til at bide hårdt i det sure æble og helt og holdent dreje nøglen om. Markedet for biltypen var så godt som dødt og Jeep havde reelt set ikke et bud i de spirende crossover-klasser, der efterhånden dominerer salgslisterne for familiebiler. Nu er de tilbage og spydspidsen i den nye skandinaviske offensiv er den Alfa Romeo Giulietta-baserede Cherokee altså en regulær indianer og den nye lille Renegade, der låner platform og drivlinje Fiat 500, altså en bagbordsindianer. Spøg til side er ingen af de to nye crossovermodeller ankommet til Danmark endnu, så indtil da tilbyder Jeep kun den klassiske Wrangler og flagskibet Grand Cherokee.
FIATs ejerskab af Chrysler-gruppen kastede Dodge og Jeep med sig og efter at hele koncernen mere eller mindre stod på afgrundens rand og skulede ned i det evindelige konkursdyb, er det lykkedes FIATS mand i front, forretningsgeniet og storexcentrikeren Sergio Marchionne, at vende skuden 180 grader og få skabt fuld vind i sejlene i guds eget land. Europa er en anden historie, for importen af alle ting Chrysler blev fornuftigt nok standset for år tilbage med henvisning til sløje salgstal.
Hvor om alting er, står vi nu med en opdateret udgave af Grand Cherokee, der med skarp pris, højt udstyrsniveau og ahem… italiensk teknik står klar til at erobre en klasse, som BMW X5, Porsche Cayenne og Range Rover Sport har siddet tungt på. Den korte historie er, at Grand Cherokee på mange måder og et designmæssigt løft til trods, stadig er en amerikansk bil på godt og ondt.
Der er mildest tal spandevis af udstyr – teknik, som du hos konkurrenterne skal have læderet op af lommen for, aggressivt design, enorme proportioner og som noget nyt, en dieseldreven og udpræget europæisk drivlinje. Den har også hjemme i en Maserati og hvis det er godt nok til verdens cooleste bilmærke er det godt nok til mig. Det er eneste motorvalg i Jeeps største indtil nu – vi må desværre nok se langt efter den 6.4-liters HEMI-drevne SRT8 satan de har glæde af i USA. Motoren er produceret af italienske VM Motori der tidligere har lagt navn til diverse dieseldrevne uhyrligheder, der ville blive afslået af selv Massey Ferguson, men denne gang er det lykkedes dem at skabe en konkurrencedygtig en af slagsen. Den præsterer imponerende 570 Nm ved et par tusind omdrejninger og sammenkoblet med ZFs 8-trins automatgearkasse er det nok til at sende de små 2.500 kilo op på 100 km/t på otte og nogen sekunder. Altså rigeligt.
Vi har tidligere hyldet ZFs gearkasse og den gør også et fint arbejde i den store amerikaner, men skifter på nogen mere doven og forvirret manér end hos BMW eller VW-gruppen. Der er altså kæmpe forskel på den individuelle software producenterne at parrer den ’kassen med. Køregenskaberne er måske som man forventer – Grand Cherokee ser sporty ud men krænger som en gammel Esbjergkutter til trods for at den er ualmindelig fast dæmpet og håndterer kloakdæksler og huller i vejen værre end en koreansk minibil. Den virker simpelthen overdæmpet, så måske udligner det sig når man er fire mand høj med bagklappen proppet med haveaffald, men med fører og passager er affjedringskomforten tangerende til uacceptabel for en bil af typen – her er en bil som den smukt kørende Porsche Cayenne egentlig banelængder i front.
Det er til en vis grad samme historie inden bag de monstrøse døre der på skuffende vis smækker med samme impotente swung som en Fiat 500L. Kvalitetsniveauet i kabinen er mere italiensk end tysk og her tænker jeg ikke på de dyre italienere, til trods for at en rimelig portion af knapper og greb kommer direkte fra Maserati, der i nyere tid har fået store skæld ud for deres tvivlsomme materialekvalitet. Bevares, Grand Cherokee føles hverken billig eller skrabet men den føles aldrig heller lækker, hvilket egentlig er en skam nu hvor indstigningsprisen hedder over en million kroner. For sandheden er, at hvis gav emblemet på rattet en stribe gaffatape, kunne man snildt have bildt mig ind at jeg sad i en Fiat. Og jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne betale en million kroner for sådan er. Set i det lys hjælper det ikke meget, at amerikanerne nu flere stedet på bilen, inklusiv rattet, forsøger at skilte med det noget uimponerende faktum at Jeep har fremstillet biler siden 1914, hvilket naturligvis er en fjerdedel af landets levetid men blot et øjeblik i Europæisk bilhistorie.
Jeg har forsøgt at forestille mig, hvem køberen til den her bil er og jeg er ikke kommet frem til noget definitivt. Indrømmet, der er seriøse penge at spare hvis man holder luppen over konkurrenternes udstyrslister, men hvilke millionærer gør i grunden det? Selv i denne ’basisudgave’ er på el-betjente forsæder, Xenon gasforlygter, elektrisk betjent bagklap, opvarmede for- og bagsæder, varme i rattet, parkeringssensor for og bag, bakkamera, en stor 8,4” touch screen med Bluetooth, DAB-radio, mediaplayer og stort lydanlæg med 9 højtalere og subwoofer – der i øvrigt spiller fuldkommen afsindigt højt – en del af standardudstyrslisten, hvorimod du hos Porsche betaler og afsindigt dyrt for sager som Bluetooth, indstigningslister, Xenon-lygter og meget andet. Det gør effektivt set den store indianer 3-400.000 kroner billigere end de mere prestigefulde europæiske bud, men efter at have kørt bilen kan jeg ikke lade være med at den burde være billigere endnu og at den indtil da, kun vil være for de folk der aldrig ville vælge andet.
Vi mener:
Et hæderligt tilbud, der på ærkeamerikansk manér kombinerer aggressivt design, flot udstyrsniveau og motorkraft til en rimelig penge, men Jeep endnu ikke et solidt nok brand til at knække Porsche, Range Rover og BMW-købernes indædte mærkeloyalitet.
Jeep Grand Cherokee 3.0 MJT Limited
3,0 liters sekscylindret dieselmotor
Ydelse: 250 hk v. 4.000 omdr/min, 570 Nm v. 2.000 omdr/min
Præstationer: Topfart: 191 km/t – 0-100 km/t: 10,3 sekunder
Forbrug: 13,3 km/l – CO2: 198g/km
Køreklar vægt: 2.403 kg
Mål i cm: 482, 194, 180
Bagagerumsvolumen: 782 / 1.554 liter
Pris: 1.098.000 kr.