1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Porsche Cayenne 3.6 V6 Tiptronic
4

Test: Porsche Cayenne 3.6 V6 Tiptronic

Test: Porsche Cayenne 3.6 V6 Tiptronic 6.3
0
4

Porsche Cayenne 3.6 V6 Tiptronic

6.3

Porsche Cayenne har fået mange nye innovative konkurrenter, og så kan alderen pludselig mærkes, når den ikke kan brillere på motor, teknologi eller pris.

Motor & gearkasse6.0
Køreegenskaber9.0
Komfort8.0
Plads6.0
Udstyr4.0
Pris5.0

Da Porsche introducerede den store Cayenne SUV tilbage i 2002, var det en radikal ændring af Porsches startegi, som førhen havde været at fokusere på sportsvogne.

I dag er det dog mere almindeligt at se en Cayenne frem for en 911, hvilket også hurtigt ses på salgstallene. Cayenne er Porsches mest populære bil med 65.941 solgte eksemplarer i 2014, mens 911’eren indtog tredjepladsen med 30.510 leverede biler. Den andenbedst sælgende Porsches er den mindre SUV Macan, der blev solgt i 44.636 eksemplarer.

Jeg har tidligere kørt en Porsche Cayenne diesel, men siden da er der kommet et facelift. Cayenne modtog et facelift i juli 2014, hvilket inkluderede små eksteriørforandringer og nye drivlinjer. De nye motorer var den smarte E-Hybrid samt en downsizing af S-modellen var den benzinslugende 4.8 liters V8 til en mere økonomisk turboladet 3.6 liters V6.

Testmodellen var indstigningsmodellen, som byder på en 3.6 liters V6-motor med direkte indsprøjtning. Ydelsen er 300 hestekræfter og 400 Nm, hvilket bringer den over to tons tunge firehjulstrækker fra 0-100 km/t på 7,7 sekunder med en topfart på 230 km/t.

En Porsche skal da være med benzinmotor

Alle Porscher med benzinmotor har noget specielt over sig, men det er nu primært de større benzinmotorer, som får en til at grine. Indstigningsmotoren i Cayenne er nu heller ikke videre spændende på hverken økonomital eller specifikationer. 10,8 km/l er alt hvad den klarer, og som altid er dette tal vurderet en smule for optimistisk.
Motoren har potentiale til at få charme, hvilket blot kræver en sportsudstødning – prisen er dog også på lige over 30.000 kr. ved eftermontering. Porsche handler nu en gang også om lyd, foruden den luksuriøsitet brandet står for.
Sportsudstødningen styres ved hjælp af en knap i midterkonsollen, hvor man kan aktivere den, hvis der skal være lidt bulder og brag i gaden. Med sportsudstødningen aktiveret bliver der kvitteret med knald og et fantastisk lydbillede motoren taget i betragtning.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Desværre føles motoren gammel, og der er virkelig brug for en turbo. Motoren kommer på hårdt arbejde, når kræfterne skal leveres, da de 400 Nm først nås ved 3.000 omdr/min. En turbomotor er nu bare markant mere alsidig, og så ville den samtidig køre længere på literen.

Gearkassen er den ottetrins Tiptronic som derimod gør jobbet godt. Gearskiftene er hurtige, og ved motorvejshastighed kører man ikke med for mange omdrejninger, hvilket er godt for støjniveauet og det i forvejen ringe brændstofforbrug. Desuden kan den styres vha. skiftepedalerne bag rattet, som er udført i aluminium – dét er lækkert!
Det automatiske start-stop system som arbejder sammen med gearkassen slukker allerede motoren, når man triller hen mod et kryds, hvilket fungerer ganske fint. Derudover starter motoren også let op igen uden for mange vibrationer.

Læs også:  Singapore Slingshot: En rekordtur for Porsche Taycan

Komfortabel og støjsvag kæmpe

Støjniveauet er ekstremt lavt i Cayenne. Under testen oplevede jeg bl.a., at en anden bil holdt og gassede op ved et lyskryds, hvilket jeg dog først opdagede, da vi fik øjenkontakt og han fræsede af sted i sin gamle Toyota Corolla.

Jeg har endnu til gode at køre i en Porsche, som skuffer på køreegenskaber. Porsche Cayenne kører ikke som en sportsvogn, for det gør både vægten, længden og højden umuligt. Men sammenligner man den mod en BMW X5 og Range Rover, så er Porsche Cayenne i en anden liga. Styretøjet er skarpere end de andre, og igennem et sving oplever man asap, at bilen er markant bedre afbalanceret. På landevej og motorvej kan Cayenne dog samtidig være meget komfortabel – det må siges at være en meget alsidig bil! Testmodellens 21” fælge til 76.000 kr. ekstra gjorde dog, at netop denne Cayenne var mere til den sportslige side.

Både udvendig og indvendig er Cayenne en kæmpe. Formerne runde og bølgende med et strejf af elegance. Interiøret er eksklusivt og de elektrisk justerbare læderkomfortsæder er meget behagelige. Siddepositionen er også meget fornem for både chauffør og passagerer. Chaufføren har mange muligheder for at indstille rat og sæde til perfektion, mens passagererne også har et fint udsyn.
Benpladsen på bagsædet er fornem, og en voksen kan uden problemer sidde behageligt på selv længere ture. Bagagerummet er også på 670 liter og op til 1.780 liter, hvis man slår bagsæderne ned. Dog bliver den slået af både en Audi Q7, BMW X5 og Volvo XC90.

Infotainmentsystemet er ikke noget at råbe hurra for, hvilket er en skam, når det endda koster 75.000 kr. at tilbage navigationen. Herudover kommer Bluetooth, nedblændelige spejle, sædevarme foran, varme i rattet samt parkeringssensorer for og bag. I alt kostede testmodellen 1,6 millioner kroner.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Porsche Cayenne er en ekstrem velkørende og luksuriøs kæmpe-SUV, men når det er sagt, så tør vi godt sige, at vi glæder os til en komplet ny og innovativ Cayenne. Foruden de to gamle konkurrenter BMW X5 og Range Rover, så er Audi Q7 og Volvo XC90 også skarpe konkurrenter. Umiddelbart vinder Porsche Cayenne på parametrene brand og dynamiske køreegenskaber.

Porsche Cayenne 3.6 V6 Tiptronic
3.6 liters sekscylindret benzinmotor
Ydelse: 300 hk v. 6.300 o/min, 400 Nm v. 3.000 o/min
Topfart: 230 km/t – 0-100 km/t: 7,7 sekunder
Forbrug: 10,8 km/l
Køreklar vægt: 2.070 kg
Mål i cm: 484,6 , 193,9 , 170,5
Bagagerumsvolumen: 670-1.780 liter
Pris: 1.352.964 kr.