Home Bilnyheder Test: Skoda SuperB Combi 2.0 TDI 170 Elegance
0

Test: Skoda SuperB Combi 2.0 TDI 170 Elegance

Test: Skoda SuperB Combi 2.0 TDI 170 Elegance
0
0

 Skodas flagskib SuperB har fået et super-diskret facelift, for at holde de værste rynker væk indtil den nye model, der (traditionen tro)lanceres i kølvandet på introduktionen af en helt frisk VW Passat i 2015.

Den er vidst lige til at kende, den store Skoda. Et par LED-bånd der, lidt detaljer på bagklappen her og et nyt rat. Forskellene er til at overse, for alle med undtagelse af de mest hårdkogte Skoda-entusiaster, hvis sådan nogen altså findes derude et sted.

SuperB er den samme, på godt og ondt. Pladsen på bagsædet sætter en Audi A8 til skamme, komforten er i topklasse og teknikken er gennemprøvet og pålidelig. Lillebror Octavia har fået Volkswagen-gruppens seneste MQB platform, der bl.a. anvender en ny 2.0-liters diesel med 150 eller 180 hestekræfter, der med cremet gang, spandevis af moment og sublim økonomi får den gamle kværn i SuperB til at fremstå som noget der ville være bedre tjent i en Massey Furgoson. Logikken bag at man holder den nyeste teknik ude af flagskibet er, at søsterbilen VW Passat i dens nuværende form stadig er på den gamle platform og således skal det samme være gældende for Skodas bud. Vi får en helt ny VW Passat i 2015 og vi kan vidst roligt forvente en søsterbil fra Skoda kort efter. Indtil da, kan firmabillisterne stadig glæde sig over en SuperB, der effektivt set matcher klassen over på komfort, støjdæmpning og plads til en pris, der kan bide skéer med den mere klassiske afdeling af segmentet. På papiret om ikke andet, for Mazda sælger en tilsvarende 6 med 175 hestekræfter og automatgear, om end et ringere (men måske mere driftsikkert) automatgear og en udstyrspakke der omfatter BOSE-anlæg, navigation, fuld læderpakke, blindvinkelassistent, automatisk langt lys og 18-tommers alufælge.

Læs også:  Vi er vilde med Volvos lille crossover

Det koster 5.000 mere end hos Skoda, der i Elegance modellen nok er udstyret med xenonforlygter og klimaanlæg som Mazda’en, men tegnebogen skal luftes såfremt man ønsker lædersæder, store fælge, fancy anlæg eller ekstra sikkerhedsudstyr. Mazda’en er væsentligt sjovere at køre og har en i vores øjne mere interessant kabine. Motoren er en generation foran Skoda’ens, hvilket kan aflæses i ydelse og brændstoføkonomi, men den store tjekke trækker point på komfort og støjdæmpning, der er ved at udvikle sig til et gennemgående problem for japanerne.

Vi mener:

Et ekstremt forsigtigt facelift holder SuperB frisk i en rum tid endnu. Alderen begynder at vise sig i kabine og drivlinje, men der skal mere til for at slå den komfortable tjekke ud af kurs.

Skoda SuperB 2.0 TDI CR 170 DSG

Læs også:  Volvo V60 er en sand fornøjelse

2,0 liters firecylindret dieselmotor

Ydelse: 170 hk v. 4.200 omdr/min, 350 Nm v. 1.750-2.500 omdr/min

Præstationer: Topfart: 221 km/t – 0-100 km/t: 8,7 sekunder

Forbrug: 19,2 km/l

Køreklar vægt: 1.579 kg

Mål i cm: 483, 181, 151

Bagagerumsvolumen: 565 / 1.670 liter

Pris: 500.000 kr.

tags: