1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: VW Passat Alltrack 2.0 TDI 4Motion
0

Test: VW Passat Alltrack 2.0 TDI 4Motion

Test: VW Passat Alltrack 2.0 TDI 4Motion
0
0

En terrængående Volkswagen Passat hvor testmodellen var udstyret med 18” alufælge… Den nye Alltrack er også andet end snak om firehjulstræk.

Alltrack er den nye model i Passat-familien, hvis der er behov for ekstra frihøjde og måske endda 4Motion-firehjulstrækket.

Hvem henvender den sig til?

VW Passat Alltrack passer til familien som til tider kører i terræn, hvor der er brug for yderligere frihøjde end hvad konens up! kan klare. Derudover kommer Passat Alltrack med firehjulstræksystemet 4Motion fra standard i den 2.0 TSI og 2.0 TDI med 170 heste, mens det også kan tilkøbes til den 140 hestes 2.0 TDI’er.
Ønsker man firehjulstræk starter priserne ved 526.488 kr. med 140 dieselheste samt en 6-trins manuel gearkasse.

Testmodellen havde den store 170 hestes dieselmotor under motorhjelmen, hvor man også får den 6-trins DSG dobbeltkoblingsgearkasse med i købet for 585.000 kr.
Her skal man dog huske Volvo igennem mange år har solgt samme type bil i form af XC70’eren, hvor minimumsprisen med firehjulstræk, manuelt gear og standard udstyrspakke er 659.000 kr.. Audi A4 Allroad koster til sammenligning med den modificerede 2.0 TDI som yder 177 heste og Quattro-firehjulstræk 700.000 kr.!

Hvordan klarer den terræn?

Passat Alltrack er en mild off-road bil, som vil kunne klare langt de fleste strabadser en normal dansker kommer ud for. I forhold til en almindelig Passat er frihøjden 3 cm ekstra, hvor den nu er 16,5 cm. Det betyder man nu på skovveje og om vinteren på dårligt klargjorte veje ikke skraber undervognen. Derudover er Alltrack modellen selvfølgelig også udstyret med beskyttelse i form af karosseriafdækning i antracit samt bundskjold ved motor/gearkasse.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Det permanente 4Motion-firehjulstræk klarer selv fordelingen af trækkraft og er af Haldex-typen. Inde i kabinen finder man også en ”Off-road”-knap hvor man kan ændre traction-control og ESC, hvorefter det bliver en smule lettere at køre off-road.

Der er dog grænser og dem finder man forholdsvist hurtigt, når man også ser på de 18” fælge testmodellen er udstyret med – fra standard har Passat Alltrack 17″ fælge.

Mht. affjedringen er den udmærket i Passat Alltrack, men man kunne godt ønske den var en smule blødere, hvilket de mindre 17″ fælge som er standard muligvis vil være behjælpelig med. Køreegenskaberne er også som vi kender dem fra Passat, og ved normal kørsel mærker man ikke den ekstra frihøjde eller ekstra vægt. Passat befinder sig derfor stadig bedst på motorvejen, hvor den også udmærker sig som yderst retningsstabil.

Motoren er en kending

Vi har flere gange tidligere testet motoren, og der er stadig rosende ord til dieselmaskineriet som 350 newtonmeter allerede fra 1.750 omdr/min, mens de første 100 km/t er klaret på lige under 9 sekunder. Den stærke dieselmotor kan såmænd også klare hele 2.200 kilo på krogen, hvorfor den bør opfylde de fleste camping- og hestefolks krav.
Motorens gang er kultiveret men den 2.0 TDI med 177 heste som Audi bruger er en smule skarpere, hvilket også inkluderer motorstøj. Hertil kan det nævnes Audi A4 Allroad quattro 2.0 TDI med 177 heste og S tronic gear koster 700.000 kr..

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Gearkassen i testmodellen er den fantastiske DSG, som uden tvivl er en af de bedste automatgearkasser på markedet. DSG-gearkassen er også forholdsvis brændstofbesparende, hvorfor man kan køre 17,2 km/l ved blandet kørsel. Alligevel virker sammensætningen mellem den store dieselmaskine og DSG-gearkassen bedre i andre kombinationer.

DSG-gearkassen og dieselmotoren i Alltrack har funktionen “coasting”, hvor motoren kobler fra, når man slipper speederen og ikke træder på bremsen. På denne måde glider med den opnåede fart, og motoren kører kun i tomgang. Når man træder på enten speeder eller bremse deaktiveres systemet.

Ind i kabinen

Kabinen skiller sig ikke specielt ud fra de andre Passat-modeller, men med ekstraudstyr såsom multifunktionsrat, panoramaglastag og multifunktionsanlæg premium er kabinen både lys og i den lækre ende. Sæderne er unikke for Alltrack, men de er ikke noget specielt selvom sidestøtterne er dækket med en smule alcantara.

Kvalitetsniveauet er i den høje ende, og man føler sig ikke omgivet af et plastorgie, men der i mod en solid tysk godt bygget kabine. Udstyrsniveauet i Passat Alltrack er som udgangspunkt Comfortline vi kender fra Passat Variant, men derudover bliver man også beriget med:

Climatronic aut. klimaanlæg med to zoner, tre-trins sædevarme, førersæde med el-justering af lændestøtte og ryglæn, læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, regnsensor, aut. nedblændeligt bakspejl, sæder i Alcantara/stof, letmetalfælge ”Valley” 17” , fartpilot, pedaler i børstet stål og et offroad-køreprogram.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Pladsen er stadig god

På alle rækkerne er pladsforholdene de samme som i den normale Passat Variant. Det betyder man som voksen sagtens kan sidde på bagsædet med fin benplads og ingen problemer med loftshøjden. Personligt fandt jeg desværre aldrig en perfekt sideposition bag rattet, selvom der er mulighed for justering i flere forskellige retninger samt lændestøtte.

Bagagerummet byder på 603 liter plads, mens bagsæderne let kan lægges ned, hvorefter man har 1.731 liter at gøre godt med. Hvis pladsen ikke er rigelig kan det fortælles Skoda udvikler på en SuperB Scout, hvor platformen er den samme som i Passat Alltrack og Audi A4 Allroad men en smule forlænget.

Konklusion:

VW Passat Alltrack er et glimrende køb i den lette men stadig dyre lille off-road klasse. Man bør dog kun købe Alltrack, hvis man til tider kører på lidt svært fremkommelige veje, eller hvis man vil spænde knap 2.200 kilo på krogen. Derudover er merprisen i forhold til en almindelig Variant kan mærkes.

Sammenligner man der i mod prisen med konkurrenterne, så er Passat Alltrack et væsentlig billigere alternativ end eksempelvis den mere komfortable Volvo XC70, mens Audi har A4 Allroad som koster 115.000 kr. yderligere med cirka samme specifikationer som testmodellen.

[table “” not found /]