1. Home
  2. Bilmærker
  3. Bugatti
  4. VIDEO: Tæsker Kawasaki H2R Bugatti Veyron i et dragrace?
0

VIDEO: Tæsker Kawasaki H2R Bugatti Veyron i et dragrace?

VIDEO: Tæsker Kawasaki H2R Bugatti Veyron i et dragrace?
0
0

Du stiller dig selv spørgsmålet ofte. Et dragrace mellem en af verdens hurtigste biler og motorcykler. Vi tænker specifikt på Bugatti Veyron “Super Sport” og den nye Kawasaki Ninja H2R med henholdsvis 1200 og 300 hestekræfter. 

Man vil middelbart tro ud fra antal hestekræfter, at Bugatti Veyron SS’eren med sin lave frihøjde og firehjulstræk vil trække fra den baghjulstrukne motorcykel med det samme: det gør den også, og det skyldes præcis firehjulstrækket. Kort tid efter kommer kraft til vægt-forholdet dog ind og spiller en rolle, og præcis hvordan kan se på videoen herunder.

Amerikanske Super Street Magazine har nemlig testet de to maskiner på en nedlagt flyveplads i form af et 1/2 mile-dragrace. Vi kan løfte sløret og fortælle, at maskinerne har et kraft til vægt-forhold på henholdsvis 1395 hp/ton og 636 hp/ton, og efter at have set videoen finder du formentlig ud af, hvordan de fordeles på de to maskiner.

Bugatti Veyron Super Sport sender med sin 8.0-liters W16-motor og 7-trins DSG-gearkasse 1200 hestekræfter og et moment på 1500 Nm videre til alle fire hjul, og det resulterer altså i en acceleration fra 0-100 km/t på blot 2,2 sekunder, før den rammer en tophastighed på omkring 430 km/t. Modsat har Kawasaki Ninja H2R en 998 cc-motor med 300 hestekræfter og en antaget tophastighed på 420 km/t. Vægten ligger her på omkring 250 kg modsat Bugattiens 1900 kg.