Home Bilmærker Test: BMW 520d sedan – Shh … har du hørt min nye BMW?

Test: BMW 520d sedan – Shh … har du hørt min nye BMW?

Test: BMW 520d sedan – Shh … har du hørt min nye BMW?
0

Den nye BMW 5-serie lægger sig tæt op af designlinjen fra storebror 7. Og ude fra ser den lækker, eksklusiv og skarp ud. Præcis som du forventer af en BMW. Linjerne er mere markante end i forgængeren  og bilen er aerodynamisk som aldrig før. Størrelsen er der (næsten) ikke rørt ved. 7. udgave af 5.serien er vokset tre cm i længden og en i bredden. Men den har smidt 100 kg og det er godt. Vi har testet den mindste dieselversion, 520d.

Bag rattet er det en smal sag at justere sæde og rat til en god kørestilling. Førerpladsen er klassisk BMW og ikke ligeså ’digitaliseret’ som eksempelvis konkurenten Mercedes-Benz. Det er rart, men kunne godt skuffe en teknologi-tosset. Men ikke mig. Det er rart med noget der ligner klassisk instrumentering, selv om BMW ikke savner noget mht. navigation, streaming af lyd og parring af telefon. Den har det hele. Det blot pakket lidt mere traditionelt ind. Pænt og let at overskue. Materialekvaliteten i kabinen er på højt niveau. Det skal det være, når konkurrenterne er Audi og Mercedes-Benz. Der er ingen billig plastik i syn og alle kontakter og håndtag føles gedigent, som det skal.

Læs også:  Volvo bliver helt elektrisk

Pladsen er god

Som sagt er det let at finde en god kørestilling og på bagsædet er der rigelig plads til både børn og voksne. Bagagerummet har fået lagt 10 liter til og er nu på 530 liter. Det er rigeligt til de fleste og som i resten af bilen er der også deromme pænt og velordnet.

Tyst komfort – minus sport

BMW plejer at være lidt mere sporty end .. så meget andet. Det er måske ikke så nemt at mærke, når man drejer nøglen i 520d. Testbilen er med 8-trins automatgear og det fungerer fedt. Køreoplevelsen er generelt behagelig. Faktisk er 520d så tyst og komfortable, at man ved 80 km/t næsten bliver i tvivl om motoren kører. Det gør den. Men bare ganske tyst. Det er dejligt.

Læs også:  Se billederne - Ny BMW 5-serie Touring

Tophastighed er 235 km/t og den store sedan når 100 km/t. på 7,5 sek, men det føles ikke hurtigt, selv om det er rigtig pænt for så stor en bil med 190 heste til 1.635 kg. Den gør det bare.

Hører du til de ’dovne’, så er BMW’s adaptive fartpilot blandt de bedste. I praksis sørger den for, at testbilen er ’selvkørende’ helt op til 210 km/t. Med Lane-assist og automatisk vejbaneskift, hvis du tør prøve det af. Dertil kommer automatisk nødbremse og meget andet nyttigt sikkerhedsudstyr, der forhindrer alt fra frontal sammenstød til Bilka-buler.

Køreoplevelsen . tja … Jeg har før plæderet for, at køreglæde også er en tyst og komfortabel kørsel i en rummelig praktisk bil. Det kan jeg let gøre igen, når det drejer sig om BMW 5-serien lille diesel. Den kører nemlig rigtig godt, der hvor du rent faktisk bruger den. Til og fra arbejde, hente børn, købe ind og søndagsturen til familien. De ting klarer den perfekt og til et 12-tal. Skal du ud på de snirklede landeveje eller vil du køre track days – så skal du slet ikke kigge i retning af en firmabilsedan som BMW 520d. En detalje er vigtig. Prøv den med BMW’s Steptronic gearkasse. Den koster 31.000 kr., men de penge er godt givet ud. Den lægger virkelig noget til komforten og fungerer perfekt sammen med sikkerhedssystemerne og den adaptive fartpilot, der koster 24.000 kr.

Læs også:  Helt ny BMW 6-serie Gran Turismo

BMW 520d sedan

Pris: Testbil inkl. udstyr: 878.856 kr.
BMW 5-serie fås fra 607.000 kr.

EU-miks: 23,3 km/ltr.

Motor: 2,0 R4 diesel, Ydelse: 190 hk ved 4.000 omdr./min.
Moment: 400 nm/1.750-2.500 omdrejninger.

Topfart: 235 km/t
0-100 km/t:  7,5sek.

Bagagerum: 530 ltr.