1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Se den nye G63 AMG
0

Se den nye G63 AMG

Se den nye G63 AMG
0
0

Officielle billeder af den nye Merceds-Benz G63 AMG er blevet offentliggjort på internettet, før bilens offentlige debut ved Beijing Motor Show i Kina.

Bilen har fået en ny, dybere frontkofanger med store kølehuller, en ny kølergrill, udstødningsrør med afgang i siden og de karakteristiske fem-egede AMG alufælge. G63 AMG skal fungere som afløseren fra den aldrende G55 AMG.

Kræfterne kommer fra den tyske fabrikants twin-turboladede 5.5-liters V8 benzinmotor, med direkte indsprøjtning. Den yder 540hk og gigantiske 730Nm, hvilket er 45hk og 60Nm mere end den gamle G55’s kompressorladede 5.4-liters V8 motor.

Den nye motor er blevet sammensat med en moderne 7-trins automatgearkasse, med permanent firehjulstræk gennem tre forskellige differentialer. Disse kan naturligvis låses manuelt fra kabinen i tilfælde af offroad-kørsel.

Modsat de andre faceliftede G-klasse modeller, har G63 fået et stop/start system og genvinding af bremseenergi..

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Der er endnu ikke nogen officielle præstationstal for den 2500kg tunge bil, men det gennemsnitlige brændstofforbrug hedder 7.25km/l med et Co2 udslip på 322g/km, som dog er en forbedring over G55 AMG.