1. Home
  2. Baggrund
  3. Spilanmeldelse: Driveclub til PS4
0

Spilanmeldelse: Driveclub til PS4

Spilanmeldelse: Driveclub til PS4
0
0

Det nye Driveclub er netop udgivet, og vi fik mulighed for at prøve det. Spillet er udviklet af Evolution Studios som ejes af Sony, og spillet udkommer kun til PlayStation 4.

Forventningerne til Driveclub har været høje, da udviklingstiden har trukket ud, hvilket blot gjorde det sværere for det ambitiøse racer-projekt at leve op til forventningerne. Grafikken i spillet er dog imponerende, og det helt specielle ved spillet finder man bag ordet ”teamwork”. Sammen med ens hold skal man kæmpe om point til holdet. Du kan kæmpe om pointene både med og uden dine venner. Du kan selvfølgelig også køre ræs imod dine venner.

Udvalget af biler er ikke banebrydende, men tilpas. De vigtigste og mest lækre biler er dog til rådighed, og man har ikke ligefrem svært ved at finde en bil man gerne vil prøve af. Vi nåede dog kun at prøve spillet kort, hvorfor vi ikke nåede at køre vildere biler en A45 AMG, M235i og Audi RS5.
Spillet er meget intuitivt sat op, og når bilen er valgt går det af sted ud på banen, og her bemærker man hurtigt, at Driveclub ikke brillerer på det køretekniske. Driveclub er bestemt ikke spillet til den hardcore bilentusiast, hvor hvert et lille ryk på controlleren skal have indflydelse på bilens opførsel. Ét af de parametre som skuffer, er de meget løse styretøj, som man ikke ligefrem kan nikke genkende til i sportsvogne som A45 AMG og RS5.
Driveclub er hverken som Forza eller Gran Turismo. Driveclub er mere nænsomt mod nybegynderne, og man lære hurtigt grænserne i styremåden modsat Gran Turismo og Forza, der igennem tiden har testet de fleste spilleres temperament.

Læs også:  Fra 0 til 100 på et øjeblik: 3 lynhurtige biler

Dermed ikke sagt Driveclub er dårlig underholdning, for man bliver hurtig ganske god, og kan dermed drifte rundt i de fleste sving – oftest også selvom bilen er forhjulstrukket.
I Driveclub kan man næsten konstant holde speederen i bund, og det handler derfor meget om fart, selvom fartoplevelsen ikke er bindegal som i Need for Speed. Ligesom i alle andre bilspil skal man forvente at køre galt med enorm fart fra tid til anden, men i Driveclub ligner det oftest man er kørt igennem en tjørnehæk. Får bilen en bule er den oftest lille, og det er selvom man har overset et sving med godt 200 km/t… Ridserne ligner de ligger oven på bilen, og her kunne man godt have savnet den sidste finjustering. Flere spekulerer i, at der ikke vises store skader på bilerne, da bilproducenterne ikke vil fremstille deres biler med store skader.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

I kampens hede kan man let blive fristet til at skyde genvej, men det vil blive straffet. Straffen består af at man ikke kan give den fuld gas i et bestemt antal sekunder. Vi mener dog straffen burde være fratagelse af points, som man i forvejen løbende optjener og taber igennem ræset. Dette ville betyde man kunne køre løbet upåvirket af underlige strafsanktioner. Desuden er det irriterende at modstanderne venter på en i single player, hvis man kører galt. Venter er måske så meget sagt, men de sætter i hvert fald farten ned, og her taber Driveclub igen noget troværdighed i mine øjne.

Banerne vi prøvede varierede meget i sit landskab, men var alle snævre, snoede og lignede enten en almindelig fed vej i Norges fjeld eller nogle snoede veje i Provence, Sydfrankrig.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

”Desværre” blev vi ikke fortryllet af Driveclub, så en almindelige arbejdsdag kunne fortsætte dagen herefter, uden at nogen på redaktionen tilfældigvis meldte sig syge, og havde taget spillet med hjem.

Pris: ca. 500 kr.