1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny skarp Porsche Panamera
0

Ny skarp Porsche Panamera

0
0

Porsche Panamera er tilbage i sit livs bedste form, og det er godt nyt til dem, som er på udkig efter en luksuriøs familiebil med sportslige præstationer og dynamiske køreegenskaber trods sin størrelse.

Ift. den gamle Porsche Panamera er designet mindre kluntet, hvilket skyldes den nye Panamera deler linjer med den relativt nye 911’er, og ikke længere den større og mere klodsede Cayenne. En familiebil som ligner en 911’er, det kan da aldrig blive dårligt?

Ny Porsche Panamera

Taglinjen er sænket med 20mm ved bagsædepassagererne og akselafstanden forøget med 30mm hvilket giver en smule bedre plads i kabinen. Panamera kan fås med både fire eller fem sæder. Panamera måler 5.049mm i længden (+34mm), 1.937mm i bredden (+6mm) og 1.423mm i højden (+5mm).

Interiøret er stilrent og minimalistisk. Igen er inspirationen hentet fra 911’eren, hvilket betyder man finder højtopløselige skærme, og de gamle klassiske knapper er erstattet med nye innovative såkaldte ”touch-sensitive”. Porsche kalder det for “Porsche Advanced Cockpit”, og det er således domineret af berøringsfølsomme paneler og displays, der kan konfigureres individuelt.

2017Panamera-2

918 Spyder var den første Porsche, som blev mere eller mindre digitaliseret ved speedometret. Nu er der kun ét analogt display tilbage, og det er selvfølgelig viderebragt til den nye Panamera. Centerkonsollens skærm måler 12,3” og er den nyeste generation af PCM (Porsche Communication Management) systemet. Ekstraudstyrslisten er selvfølgelig uendelig lang og inkluderer bl.a. et stort samt eksklusivt Bürmeister anlæg.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

2017Panamera-3

Bagsædepassagererne kan også nyde godt af en digital skærm, hvis man vælger Panamera som firesæders. Man kan desuden også nedfælde sæderne 40:20:40 og der er mellem 495-1.304 liters bagagerum, hvilket gør Panamera ganske praktisk.

Endnu bedre på vejen

Porsche fortæller selvfølgelig også, at den nye Panamera er blevet endnu bedre på vejen. Dette skyldes bl.a. den nye platform MSB, modular standard architecture, der er væsentlig mere innovativ og selvfølgelig lettere end den gamle.

2017Panamera-21

Det er muligt at tilkøbe en luftundervogn med variabel dæmpning, aktiv krængningsstabilisering og diverse andre chassissystemer, som skal optimere de dynamiske og komfortable køreegenskaber. Det hele kan styres via det nye system 4D Chassis, hvor systemerne automatisk synkroniseres for at give den optimale performance. Vi glæder os bestemt også til at prøve det nye elektronmekaniske styretøj, som også for første gang er at finde i Panamera efter det blev introduceret i 918 Spyder og 911 Turbo.

Man kan således godt sige, at Panamera udvider grænserne for den avancerede sportsvogn og den komfortable langtursbil med køredynamiske højdepunkter som bagakselstyring, aktiv krængningsstabilisering og 3-kammer-luftaffjedring.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Et af de spændende nye assistentsystemer er natsynassistenten, der vha. et infrarødt kamera kan registrere personer og større dyr og markere dem med farve som en advarsel i cockpittet. Hvis bilen er udstyret med de nye LED-Matrix-forlygter med 84 pixels, bliver der desuden lyst et kort øjeblik på personer langt væk fra nærlysets synsfelt, hvis de befinder sig i den beregnede køreretning, så føreren kan reagere endnu tidligere.

Less is more

Less is more, er Porsches nye filosofi, og med en volumen på 2,9 liter, seks cylindre og to turboladere passer det meget godt til Panamera 4S. Ydelsen er dog hævet med 20 hestekræfter til 440 hk og 550 Nm, hvilket betyder den bestemt ikke vil føles langsom. 0-100 km/t er klaret på 4,4 sekunder, mens der med Sport Chrono pakken kan skæres yderligere 0,2 sekunder af accelerationstiden. Det blandede brændstofforbrug er angivet til omkring 12,2 km/l, hvilket er 11 % bedre end den udgående models.

2017Panamera-15

Vil man køre lidt længere på literen og samtidig have mere moment, så er den nye 4S Diesel med 422 hk og 850 Nm en mulighed. Motoren er en 4-liters V8 diesel, der har en topfart på 285 km/t, og det er verdens hurtigste produktionsbyggede dieselbil. 0-100 km/t på blot 4,5 sekunder (4,3 med Sport Chrono). Det blandede brændstofforbrug er cirka 14,7 km/l.

Læs også:  Volkswagen elektrificerer sit sportslige ikon GTI

2017Panamera-16

Den nuværende topmodel, Turbo, vil have en 550 hestes V8, 4-liters biturbo motor med 770 Nm. Dermed har den fået omkring 30 hk yderligere og 0-100 km/t er overstået på 3,8 sekunder (3,6 med Sport Chrono). Topfarten er 306 km/t og Porsche fortæller den kan køre op mod 10,6 km/l.
Porsche lover selvfølgelig også at lyden fra motorerne vil være helt i top!

Alle bilerne har en ottetrins dobbeltkoblingsgearkasse, som vil sikre lynhurtige skift, mens de mange gear sikrer et bedre brændstofforbrug samt mere ro fra motoren ved motorvejskørsel.

Porsche vil løbende tilføje nye modeller såsom Hybrid og Turbo S.

De første eksemplarer af Panamera vil komme til Danmark d.6 november 2016, men det er allerede muligt at bestille et eksemplar nu. Priserne er som følge:

  • 4S: 2.200.937 kr.
  • 4S Diesel: 2.277.375 kr.
  • Turbo: 2.943.767 kr.