1. Home
  2. Baggrund
  3. Bilen er ikke et statussymbol i Danmark
0

Bilen er ikke et statussymbol i Danmark

Bilen er ikke et statussymbol i Danmark
0
0

Ifølge en ny undersøgelse udarbejdet af BilBasen og analyseinstituttet Red Shift svarer 96 % af danskerne, at de ikke ser bilen som et statussymbol!
Faktisk betragtes bilen på højde med forbrugsgoder på højde med en vaskemaskine eller plæneklipper. Dette afspejles måske også i, at 93 % ikke ser en forlængelse af deres personlighed i bilen.

”Danmark har nogle af de højeste priser og højest beskatning på biler i verden. Det betyder helt naturligt, at kun få danskere har råd til en bil med stor signalværdi. I stedet prioriterer danskerne først og fremmest boligen og familien, mens de er rationelt orienteret, når det handler om at købe bil,” fortæller trendforsker, Louise Byg Kongsholm fra Scandinavian Trend Institute.

”Danskerne er generelt mere introverte og lever i høj grad efter princippet mådehold, når vi sammenligner os med lande som f.eks. Italien eller USA. Af samme grund er det ikke så væsentligt, at bilen symboliserer personlighed og har et bestemt udseende. Det er langt vigtigere, at bilen imødekommer praktiske krav som størrelse, køreegenskaber, rummelighed, og selvfølgelig værdi for pengene,” siger Louise Byg Kongsholm.

Selvom danskerne ikke på samme niveau som i udlandet vælger biler med speciel udstråling, så bliver der i stedet fokuseret på budget og andre fornufts-baserede faktorer.
Faktisk er 89 % af danskerne glade for deres bil, mens hele 78 % ville anbefale deres bil til andre.