1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW X4 pumpet til 375 heste
4

BMW X4 pumpet til 375 heste

BMW X4 pumpet til 375 heste
0
4

Lightweight, et tysk tuningsfirma, har haft fat i en BMW X4 xDrive35i, og gjort den lidt sjovere.

Om den er blevet decideret lettere fortælles dog ikke, men den er i hvert fald blevet mere aggressiv i både design og performance. Se også bare de 21” sorte Hartge fælge, mens den samtidig er blevet sænket 30mm vha. en Bilstein affjedring.

Bagfra er det også let at genkende den, da der er to dobbelte udstødningsrør på 90mm, som matcher farven på bilens folie. Spejle i carbon samt diverse andre carbon-detaljer får den også designet til at træde frem.

Kabinen er også blevet gjort mere sportslig vha. Alcantara, og der også mange andre detaljer at spotte. Se bare aluminiumpedalerne med ”Lightweight” skrevet på, og et lille display er at finde i midterkonsollen, hvor man ellers ville have en luftkonsol.

X4 xDrive35i’eren yder nu 375 hestekræfter og 700 Nm mod normalt 306 hk. Motoren er stadig den samme 3-liters seksrækkede motor, der med garanti i denne udgave lyder noget så fantastisk – se bare den udstødning igen. Faktisk er det en ECU-opgradering som hæver ydelsen til 365 hk, og de sidste 10 hestekræfter og 10 Nm er hentet vha. diverse andre småoptimeringer, som Lightweight ikke vil fortælle nærmere om.
Der er ikke nogle informationer om 0-100 accelerationstid, men Lightweight fortæller topfarten er hævet til 280 km/t.

tags: