1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er kabinen i den nye Mercedes-AMG GT
0

Her er kabinen i den nye Mercedes-AMG GT

Her er kabinen i den nye Mercedes-AMG GT
0
0

Mercedes-Benz har vist os de første billeder af den nye AMG GT, efterfølgeren til SLS AMG, der for første gang ikke vil have ‘Benz’ i navnet.

Bilen forventes at få debut til september i år og den nye tosæders bil erstatter SLS AMG og vil dermed kun være den anden unikke model udviklet og produceret af Mercedes-Benz’s AMG afdeling.

AMG beskriver selv bilen som en ’GT-sportsvogn i den reneste form’.

Offentliggørelsen af det officielle navn for GT skete ved New York Motor Show denne uge, hvor Mercedes samtidig fremviste to billeder af det stilfulde interiør i den nye bil, der tidligere har været udviklet under ’C190’-kodenavnet.

GT får en intim to-sæders kabine med materialer i høj kvalitet sammen med en række unikke detaljer eller elementer lånt fra andre Mercedes modeller, herunder den nye C-klasse.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Et instrumentbræt i læder og kulfiber byder på afdækkede instrumenter, et rat med multifunktion med skiftepedaler, en fritstående infotainmentskærm og seks runde luftdyser, der dominerer kabinen. Dyserne er af omtrent samme størrelse som dem i SLS AMG.

Som med forgængeren får den nye Mercedes-AMG og en høj midterkonsol med alle de essentielle funktioner. I midten af denne konsol finder man en trykfølsom betjeningsflade i stil med den set i den nye C-klasse. Den er monteret foran en kort gearstang der kontrollerer GT’erens standardmonterede syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse.

GT får fire forskellige køreprogrammer samt en ’Race Start’ funktion, to-trins variable dæmpere, låsbart differentiale og en sportsudstødning. Den nye baghjulstrukne Porsche 911-rival vil også få en række AMG-specifikke smartphone apps tilknyttet.

Mercedes har forsøgt at svare på kritikken om mangel på aflæggeplads i SLS og har givet den nye GT en kopholder i midterkonsollen og større dørsider.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Som set i SLS AMG har GT en række kontakter i taget, uafhængigt af de der kontrollerer lyset i kabinen. Disse omfatter sædevarmen, bagspoileren og advarselslamper.