Home Bilnyheder Test: Chevrolet Orlando 2.0 VDCI LT
0

Test: Chevrolet Orlando 2.0 VDCI LT

Test: Chevrolet Orlando 2.0 VDCI LT
0
0

Den monstrøse Orlando ligner ved første øjekast den diametrale modsætning til den ærgelige Spark.

Om noget, gør den en god figur som ægte Chevrolet, men det nærmeste den nogensinde kommer de forenede stater er som del af den amerikanske ambassades flåde i København. Trods det brede dollargrin og de halvklodsede dimensioner forhandles bilen ikke i Amerika.

Bag de lidet europæiske former, gemmer der basalt sidste generation af Opel Astra. Nøjagtig som klassens mest velkørende bil, Ford C-MAX, har Chevrolet anvendt platformen fra en regulær bil fra C-segmentet.

Med den viden i baghovedet, burde man kunne ræsonnere sig frem til, at Orlando ikke vil have de samme køredynamiske strabadser, som mange andre koreanere døjer med.

Elegant som Florida

Det er nu ikke helt tilfældet. Ikke at Orlando decideret er nogen båd, men den foretrækker i særdeleshed når vejen går ligeud.

Eller i hvert fald når styretøjet gør det, og skulle du et øjeblik blive i tvivl, mindes du om det så snart du vælger at klemme på gaspedalen, hvorefter kræfterne trækker i styretøjet som et stædigt æsel, indtil den uskønne børnecontainer endnu engang peger næsen fremad.¨

Det er egentlig ganske underholdende, og selvom kræfterne ikke leveres af den arketypiske amerikaner-V6’er på 4.0 liter og 150 hestekræfter er der alligevel spark nok i forhjulene, takket være en fremragende dieselmotor der pudsigt nok også er doneret af Opel.

Læs også:  Derfor fortjener Renault et comeback med Twingo

Her er det især gasresponen der overrasker, for noget tyder på at de hos GM ved en fejl forbyttede motorprogrammet til Corvette og Orlando. Uvant for en stor automatgearsvogn, fiser omdrejninger lynhurtigt op til 3-4.000 hvor den nok yder højest, men også producerer en anelse mere støj end hvad der er behageligt.

De første kilometer opleves det svært at skabe elegant fremdrift, for kombinationen af lidt overivrig pedalrespons og en nærmest elastisk styretøj udløser et klodset kørselsmønster, der muligvis får andre billister til at mistænke en for lidt for mange øl i fredagsbaren.

Lykkeligvis kan motoren bære de mange omdrejninger, for motorgangen er smidig og støjsvag gennem størstedelen af registeret. Det er en perle af en motor, som vi efterfølgende fik privilegiet af at opleve med manuel gearkasse i den mindre og rappere Cruze.

At motorudvalget begrænser til denne ene model, er derfor ikke noget at ærgre sig over.
Automatgearet er naturligvis også løftet fra GMs reservedelslager, og det sætter umiddelbart ikke et ben forkert. Den er fortsat af den gamle skole, hvilket vil sige at det er nemmere at overraske gennem kurver end en døv islandsk pony.

Læs også:  Her er elbilen, der er hurtigere end en Formel 1-racer

Morgenmadsbuffet på Best Western

Gennemgående er hverken teknologi eller kvalitet synderligt raffineret i den store Chevrolet. I kabinen bliver man budt velkommen af et hav af menneskabte materialer, der mest af alt yder en praktisk over æstetisk funktion. Sæderne er store og velformede, og de indbyggede armlæn tjener chaufføren godt på længere ture.

Højdepunkterne er greb og knapper, der er lånt fra Opel Zafira. De synes henkastet rundt i kabinen, blandt elementer der højest sandsynligt har haft et tidligere liv i en Daewoo af en art.

Bagsædet rummer som forventet mere end rige med plads til de små poder, og mens bagerste sæderække rent faktisk huser voksne mennesker, bør den tvivlsomme sikkerhed deromme være årsag nok til at man ikke tilbyder pladsen til andet end svigermor.

Det fungerer alt sammen, og selvom helhedsindtrykket er omtrent lige så sexet som Pia Kjærsgaard i morgenkåbe, savner man hverken udstyr eller plads i discountmekkaet.

Læs også:  Minitest: Prius plug-in er et fint pendler-valg

Hvad man dog kan komme til at savne, er en brændstoføkonomi der når moderne højder. Det er mig en gåde hvordan GM kan udvikle en så kraftfuld og smidig dieselmotor, uden samtidig at tilgodese økonomien. Orlando og resten af Chevrolet-modellerne må klare sig uden aerodynamisk bistand og start/stop system.

Som en følge af det, bør man ikke forvente meget over 13 km/l i snit. Automatgear og høj vægt er de to vigtigste faktorer i dette.

Konklusion:

Til en lavere pris end en fysisk mindre og mere brystsvag Ford C-MAX, får man syv sæder, oceaner af plads og 163 hestekræfter under motorhjelmen.

Kampagneprisen gør for alvor Orlandoen attraktiv, for havde den være kr. 50.000 dyrere havde det været væsentligt nemmere at pege fingre af den middelmådige kvalitet og de nærmest fjollede køregenskaber.

Men med et særdeles godt kampagnetilbud, bliver føromtalte svigt pludselig til elskelige personlighedfacetter.

[table “” not found /]