Det er efterhånden tre år siden, at Opel Astra blev Årets Bil i Danmark 2016. Siden er konkurrencen blevet skærpet, så er Astra nu igen bare den kedelige mellemvare?
Leverpostej er egentlig en ejendommelig spise. Det er sådan bare mast lever. En spise som lever kan de færreste li’, men når det gælder leverpostej, så er der sjældent betænkeligheder. Vi er alle vokset op med det, og det var nok noget af de første, vi alle fik stukket i munden, så vi ikke skulle hyle. Vi kender smagen og er vant til den.
De fleste synes i øvrigt, at leverpostej er noget af det mest kedelige, man overhovedet kan komme i tanke om at proppe i gabet, men alligevel er det noget, som næsten alle kan li’. For det smager jo godt, og ser man sig for og går uden om den allerbilligste fra den lokale Aldi, kan man få udgaver med bacon, fløde og andet godt. Nu vil jeg ikke fornærme nogen, men man kan lidt sige det samme om Opel. Det er et bilmærke, som vi nogle gange overser, som mange synes er lidt kedelig, men som de fleste egentligt godt kan li’, når vi kommer i tanke om, at det eksisterer. Sådan har det i hvert fald været engang. Men er det også (stadigvæk) tilfældet med en Opel Astra, som efterhånden er knap tre år gammel?
Er Opel-ejere vanedyr?
Første gang jeg sad bag rattet i den nyeste generation af Opel Astra var til præsentationen i Slovakiet for omkring tre år siden, og der var forventningerne ikke voldsomt store på forhånd. Helt ærligt, så regnende vi med endnu en blød mellemvare. En leverpostejmad uden tilbehør. Opel var vel bare det sikre valg, hvis man ikke skulle skeje for meget ud. Hvis man nu fx havde haft kørekort i 40 år, og en Opel Kadett var ens første bil (og anden og tredje), så ville en Astra være den bil, som tog over. Ingen grund til at give slip på en god vane, vel?
Derfor var overraskelsen da også til at føle på, da det rent faktisk viste sig, at denne Opel reelt kørte godt, var teknologisk fremsynet og endda var praktisk. Overraskelsen var da også så markant, at bilen blev årets bil både i Danmark og Europa 2016. Det var en god smørrebrødsmad med dild, bacon og sky – ren mums. Sidste års Insignia har også gjort det fornuftigt uden at være klasseledende.
Mange konkurrenter
Nu er der så gået noget tid, og Opel Astra lever fortsat videre i den stærkt konkurrencedygtige Golf-klasse, hvor der bliver spyttet nye modeller ud nærmest måned for måned. Ford Focus, Hyundai i30, Renault Megane, Skoda Octavia, Kia Ceed, Toyota Auris – og naturligvis VW Golf, er blot bare nogle af få af konkurrenterne, som er blevet fornyet i mellemtiden. Det ses også på antallet af solgte bilmodeller. Hvor der var solgt over 2600 Astra’er fra januar til og med juli sidste år, var samme antal i perioden i år knap 1600. Det er lige udenfor top 25 – hvilket dog stadigvæk er ganske pænt.
Bilsektionen testede i november 2016 en dieselversion af Astraen med en 1,6 CDTi-motor. Dengang var vi tilfredse. Derfor er vi nu i en benzinudgave med en 1,4 l. benzinmotor. Og spørgsmålet er, om Opel Astra stadigvæk holder her to år efter? Ja, det gør den da. Der er ikke sket det helt store, men allerede fra starten var motorprogrammet glimrende, sær med en 1,0 benzin med 105 hk som fungerede ganske fornuftigt.
Hurra – den virker jo
Derfor måtte der jo være en endnu sjovere oplevelse i vente, nu hvor testbilen i Dynamic-udstyrsvarianten havde 150 hk under motorhjelmen. At kalde køreoplevelsen for direkte dynamisk er en tilsnigelse, men de 150 hk og momentet på 250 Nm bidrager til en god og aktiv kørselsoplevelse, og skulle man bevæge ud i decideret udfordrende kørsel er især styretøjet dejligt responsivt og hurtigt, ligesom undervognen er velafstemt i forhold til klassen, som ofte leverer en affjedring til den lidt bløde side. Her virker den lige en smule fastere, og det er med til at give køreoplevelsen et (lidt) mere sportsligt snit end tilsvarende konkurrenter.
Denne udgave var leveret med et velfungerende og silkeblødt automatgear (desværre uden skift ved rattet), og det arbejdede godt sammen med motoren, selvom den nogle gange liiiige skulle tænke sig om, hvis man ville lave en hurtig overhaling fx på motorvejen. Måske var det derfor, der var en “Sport”-knap i midterkonsollen, men bortset fra et lidt strammere styretøj fornemmede jeg ikke den store forskel.
Kabinen byder i øvrigt på overraskende god plads på bagsædet, så også voksne kan sidde behageligt på langture, og siddekomforten er ganske god både for og i sær bag, hvor der er overraskende meget benplads – også til de langbenede. Også lydisoleringen er god. Du undgår ikke dæk- og vindstøj ved 120 km/t, men ellers er almindelig samtale ganske behagelig i bilen ved høj fart.
Masser af udstyr
Skal du fylde bagagerummet op med tasker til en tur sydpå, så er pladsen ganske gennemsnitlig i forhold til klassen med 370 l. Bilen leveres også med en lang liste af standardudstyr. Især på sikkerheden har Opel oppet sig, men efterhånden er er konkurrenterne også ved at være med i at tilbyde automatisk bremse, skiltegenkendelse og en ganske anstændig radio på syv tommer (hvis du altså springer basismodellen over – og det gør du!). Det kan i øvrigt anbefales at tilvælge DAB+ til 1.500 kr. Desuden tilbyder Opel onlinetjenesten OnStar, som selv ringer 112, hvis du kører galt, som kan bruges som serviceassistent og tyverisikring. Desuden gør tjenesten bilen til et rulle wifihotspot, som op til fire kan tilgå af gangen. Smart. Tjenesten lukker dog med udgangen af 2020, fordi Opel er blevet opkøbt af PSA-koncernen (Citroën, Peugeot, DS). Ikke så smart.
Ellers har Opel også gjort sig umage, når det om ergonomien i bilen. Alt sidder som det bør, betjeningen af både skærm og øvrigt udstyr er intuitivt, og især sæderne er ganske behagelige. Jeg fandt hurtigt et god siddestilling, og der var sam nævnt fin plads til bagsædepassagerer også.
105 hk er faktisk ok
I det hele taget er Opel Astra anno 2018 stadigvæk en ganske fint køretøj, selv om det snart må være på tide med et større facelift. Især med denne 1,4 Turbo, som leverer 150 hk er der kræfter nok i hverdagen til, at det bliver sjovt, uden det går ud over den overordnede økonomi. Hvis man har fokus på netop økonomien, skal man vælge den ligeledes glimrende basisudgave med 105 hk. Der er også en 1,6 benzin med 200 hk, men den har vi ikke prøvet.
Med denne 1,4T kørte vi i gennemsnit 14,7 km/l, hvor det meste var meget behagelig motorvejskørsel med den adaptive fartpilot tændt og frisk kørsel (10.500 kr. som ekstraudstyr) med mange accelerationer på mindre landeveje. Officielt hedder økonomien 18,7 km/t ved blandet kørsel, og det tror jeg på, at man kan komme nærmere end Bilsektionen gjorde. Og lykkes det, må det må siges at være acceptabelt. Præcis ligesom en rigtig god leverpostejmad.
BILEN
Motor: 4 cylindret benzin på 1,4 literYdelse: 150 hk ved 5000-5600 omdr./min
Max. moment 230 Nm ved 2000-4000 omdr./min
Gearkasse: 6 trins aut.gearkasse
Brændstofforbrug: 18,2 km/l. ved blandet kørsel (NEDC-2)
CO2-udledning: 127 g/km
Tophastighed: 210 km/t.
Acc. 0-100 km/t.: 8,9 sek.
Køreklar vægt: 1335 kg
