1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Denne Audi Q7 kan køre 58,8 km/l!
0

Denne Audi Q7 kan køre 58,8 km/l!

Denne Audi Q7 kan køre 58,8 km/l!
0
0

Audi har endelig offentliggjort de officielle detaljer om Audi Q7 e-tron, der er en diesel plug-in.

På papiret kører Audi Q7 e-tron ekstreme 58,8 km/l, hvilket er fuldstændigt ekstremt, når man husker hvor stor bilen er. Dog er dette tal dog også udregnet ved hjælp af ECE-standarden, der har fået en del kritik, men på papiret er tallet ganske imponerende. Brændstoftanken har plads til 75 liter diesel, og det betyder den samlede rækkevidde er 1.400 kilometer. Desuden kan man køre 56 kilometer på ren strøm.

Dieselmotoren er en 3.0 TDI og tilsammen med elmotoren er ydelsen 373 hestekræfter og 700 newtonmeter, hvilket får den store firehjulstrækker fra 0-100 km/t på sølle seks sekunder! Topfarten er desuden 225 km/t.

Elmotoren yder 126 hestekræfter samt 350 Nm, og Audi fortæller elmotoren kan oplades 100 % på under to en halv time. 3.0 TDI motoren yder i sig selv 258 hk og 600 Nm. Gearkassen er en ottetrins tiptronic.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Få ændringer i kabinen

Bag rattet kan man vælge imellem fire køreindstillinger: EV, Hybrid, Battery Charge og Battery Hold.

Det standard MMI plus navigationssystem er desuden blevet omprogrammeret og designet, så det viser alle informationerne relevante for hybrid drivlinjen.

De første modeller af Audi Q7 e-tron lander i Europa i foråret 2016.