1. Home
  2. Biltest
  3. Dobbelttest: Kia Niro vs. Kia Optima – firma- vs. miljøforkæmperen
0

Dobbelttest: Kia Niro vs. Kia Optima – firma- vs. miljøforkæmperen

Dobbelttest: Kia Niro vs. Kia Optima – firma- vs. miljøforkæmperen
0
0

Kia har succes med sin crossover Niro – men har også Passat-konkurrenten Optima, som byder på mere plads mod en fornuftig merpris. Men hvilken model skal du gå efter?

Lad os med det samme slå en ting fast: Du kan roligt vælge en af de to biler, vi har testet, hvis du er på jagt efter en rummelig familiebil til en fair pris. Bilsektionen har endnu til gode at blive skuffet i en Kia. Det er kort og godt den sydkoreanske udgave af VW.

Gode motorvarianter

Kia Optima, som i den version vi testede havde en 1,7 liters turbodiesel motor med 141 HK, er en traditionel stationcar, hvor Niro’en er en slags crossover, og dermed er en mellemting mellem en stationcar og en MPV. Den har en benzinmotor på 1,6 liter med beskedne 105 HK. 105 heste tænker du – det er mindre end min græsslåmaskine. Men frygt ej, da Kia har udstyret Niroen med en elmotor på knap 44 HK. Bilen er altså en hybrid, hvor elmotoren henter sin kraft fra overskudsenergi, når du bremser eller og lignende. Batterierne kan altså ikke lades op via kabel, men det er ok nok, da det næsten er umuligt i praksis at tømme batteriet helt.

Gode på hver sin måde

Jeg var ærligt talt en lille smule skeptisk, inden jeg skulle ud og køre i begge biler, da jeg tænkte, at en 1,7 l. diesel måtte være i underkanten til den færge som Optimaen er. Ligeledes tænkte jeg, at Kia med Niroen har bevæget sig ind på et område uden et kæmpe erfaringsgrundlag, hvilket burde give et umoden oplevelse.

I begge tilfælde måtte jeg sande, at der intet var at være skeptisk over. Optimaen, som havde en sekstrins manuel gearkasse, kørte virkeligt godt. Jeg kan ikke rigtigt sætte en præcis finger på hvorfor, men det var bare en super behagelig motor. For min skyld måtte de godt have udstyret den med en automatgearkasse, for en bil som Optimaen reelt ikke ikke egnet til manuelt gear. Det fås da også til en merpris på præcis 25.000 kr.

Niro’en havde til gengæld automatgear, så det var bare plug and play. Hybridfunktionen virkede så flydende, at det nogen gange var svært at vurdere, hvornår det slog fra og til. Når man startede fra rødt, startede den ni ud af 10 gange på rent strøm, som den udelukkede kørte på op til 30-50 km/t, afhængigt af for hårdt man accellerede. Når man køre landevejshastighed, er det i praksis lige meget, om man kører el eller brændstof, da det alligevel er vinden, der sætter støjniveauet.

Meget udstyr

Begge biler er proppet med udstyr. Mit ynglingsudstyr er varme i rattet. Alle biler burde have det. Punktum. Begge biler har navigation, keyless go, varme i dit og dat, laneassist, park-altmuligt, elbagklap – kort og godt, så kommer du kommer ikke til at savne noget. Kun automatgear i Optimaen.

En ting, som jeg personligt værdsætter meget, og som jeg synes for mange bilmærker ikke tager seriøst nok, er et bredt udvalg af stik til alle dine telefoner og gadgets. I begge Kiaer er der foran gearstangen fire stik: Et jackstik, en USB og to 12 volt. Desuden er der god plads til at lægge alle de ting, du har sluttet til stikkene. Der har Kia bare tænkt sig godt om, og sat sig ind i, hvordan man i praksis bruger sin bil.

Begge biler har med deres design tendens til anonyme. Niroen er den, der skiller sig mest ud med et lidt anderledes look, hvor Optimaen meget ligner de andre i klassen til forveksling, men sådan skal det jo nok være.

Hvilken skal man vælge

Vi har at gøre med to biler, med stort set lige meget plads, samme udstyr og næsten samme kræfter, selv om de appellerer til to forskellige segmenter. Niro har mere appel til børnefamlierne og de miljømæssigt tænkende, mens Optima med sin profil klart går efter businesskunderne, selv om den faktisk også får som hybrid. Første tanke kunne være, hvorfor Kia laver begge biler. Men efter en uge i hver, giver de faktisk mening på hver sin måde. Begge biler vil i grove træk blive købt af familier med børn, men jeg syntes at Niro’en passer bedst til familien der bor 20-30 km fra deres arbejde, som ofte kører i køkørsel og har meget kørsel i bytrafik, og som nok ikke køre til Italien på ferie hver sommer.

Optimaen er til familien, hvor farmand smider ungerne af i skole om morgenen og køre til møde på den anden side af Storebælt. Altså en familie med behov for at køre længere ture, blandt andet turen sydpå om sommeren. Begge biler kan begge dele hvis de skal, men er bare bedst til hver sin ting.