Mød Mads, ikke hvilken som helst Mads men hr. Veiby. Han blev mangemillionær, da han som hovedaktionær i M1 solgte sine anparter til TDC for et trecifret millionbeløb.
Tilbage i 1996 droppede han sit job i banken for et liv som iværksætter, da han ville forfølge drømmen om at tjene ekstra penge og eje en Ferrari.
Mads Veiby har ligesom mange andre drenge fra barnsben interesseret sig for de firehjulede venner, og i dag ejer han blandt andet superbilen Carrera GT, Porsches svar på en Ferrari Enzo. Den er kun bygget i 1.270 eksemplarer, har en 612 hestes 5,7 liters V10 motor, er forbi 100 km/t på 3,9 sekunder og har en køreklar vægt på 1.380 kilo.
”Jeg plejer at sammenligne min Carrera GT med Ford Fiesta: De vejer det samme, den har seks gange så mange hestekræfter og koster det samme som 80.”
Oprindeligt var udviklingen af delene som findes i Carrera GT tiltænkt LMP1-98 og 911 GT1 racerbilerne, men da FIA og ACO ændrede reglerne i 1998 måtte Porsche bruge den ellers tabte knowhow på noget andet, hvilket vi i dag kan takke dem for.
Der gik dog nogle år før vi så Porsche Carrera GT konceptet, hvilket var ved Paris Motor Show i 2000, hvor motoren var en 5,5 liters V10. Herefter gik der endnu fire år før den første Carrera GT blev solgt i USA i 2004.
Sidste år købte Mads sit eksemplar med 36.000 kilometer på tælleren i Tyskland for 310.000 euro. Nyprisen var godt og vel 10 millioner danske kroner. Det er dog heller ikke just billigt at eje en Carrera GT, hvilket viste sig ved første service som kostede 17.000 euro og kort efter erhvervelsen takkede drivakslen i gearkassen af, hvilket kostede 48.000 euro.
”Jeg var seriøst ved at kaste op, da jeg hørte prisen”
Indtil videre har Mads Veiby dog også oplevet lidt af hvert med sin Carrera GT, da han på en lukket bane har testet den med 321 km/t og stadig kan fortælle, at der er massere af power.
”Jeg kørte om kap med en Lamborghini Aventador, og fra 150-280 km/t trak jeg fra, mens den derefter trak fra.”
Sætter pris på svigerfars SEAT Mii
Mads slår dog fast, at han selv i de billige biler kan finde køreglæde. Eksempelvis bliver svigerfars SEAT Mii fremhævet, og ungdommen bød såmænd også på alt andet end superbiler.
Den første bil i en alder af 18 var en gul Opel Kadett Trumf, årgang 1979 med 60 heste.
”Vi lavede drive by shootings på alle dem som stod og ventede på bussen hjem. Så kom vi forbi med vores super soakers vandpistoler og så skød vand på dem. Det var god underholdning…”
”Jeg kan huskede jeg havde en paryk liggende i den, så når jeg skulle køre lidt råddent kunne jeg tage den på…”
Efter nogle års drengestreger på handelsskolen stod den på en tur i militæret, hvor der blev råd til en 75 hestes Toyota Corolla 1,3 DX California med både el-soltag og elruder. Tiden gik og Mads valgte tysk igen i form af den 82 heste lille Opel Corsa 1,4 IE.
”Som bankelev var det godt det var en IE’er og ikke Turbo eller GT, da den dermed var billigere i forsikring”
Efter 2-3 år måtte Mads sælge Corsaen, da han flyttede sammen med sin kæreste, der havde selvsamme bil med blot færre heste – her vandt fornuften frem for sjov.
Den næste bil var italiensk, og det var den første Alfa 147 som kom landet af sin slags. Den blev indviet på Skovridderkroen ved blærerøven Mads Christensen.
”Jeg har aldrig ejet en Golf, og det er en fejl.”
Den italienske charme ramte Mads, og da forretningen med mobilselskabet M1 var stærkt fremadgående satte han målet om, at han ville eje en Ferrari 348 eller 308’er inden han fyldte 30 år. Drømmen om en Ferrari blev dog droppet, da en tysk ven fik Mads på sporet af en Porsche Boxster fra 1997 med rød læderkabine og den klassiske 204 hestes 2,5 liters enhed.
”En Porsche er mere anvendelig og kan bruges i dagligdagen” forklarer han og tilføjer
”Det var den billigste bil jeg har haft. Efter tre år var tabet kun 35.000 kr…”
Da familien skulle stiftes, måtte der findes mere fornuftige firedørs biler, og den stod derfor på Volvo V50 1,8i, BMW 118d, 520d Touring og 525d Sedan i en årrække.
Nu sluttede den almindelige familiebil æra dog, da salget af M1 gav Mads Veiby frit valg på alle hylder. Valget faldt på Maserati GranTurismo, hvor motoren er den samme 405 hestes 4,2 liters V8 som sidder i Ferrari 430. Maseratien blev dog udover den potente motor også valgt på baggrund af designet, hvilket Mads Veiby beskriver ligesom at køre en bil i et Armani-jakkesæt, det er god stil! Læderkabinen var cremefarvet, og selv de to Römer barnestole var betrukket i læder som matchede til kabinen.
Derudover er Maserati underspillet, hvorfor det primært er bilkendere som vender hovedet, mens folk blot kigger efter Ferrari fordi den har hesten på køleren.
Desværre “døde” Maseratien ved dette års SportsCar Event på Jyllandsringen, da Mads fra sidelinjen måtte se den køre ind i barrieren.
”Jeg så hurtigt Outzen, køreren, stå uden for bilen med passagererne, så jeg vidste alle var ok. Jeg var dog i chok over det, og skulle lige bruge til 30 sek til at danne overblik.”
Ny familiebil, Porsche Panamera eller Ferrari FF?
Da Porsche Carrera GT ikke umiddelbart bruges som hverdagsbil, grundet bunden bl.a. koster en million kroner og racerkoblingen 8.000 euro. Det kan dermed hurtigt blive dyrt i kobling, hvis man dagligt havner i kø på vej hjem fra kontoret.
Derfor er Mads på udkig efter et nyt hurtigt samt elegant stykke vogntøj. Under køreturen afslørede han det står mellem en Porsche Panamera Turbo eller Ferrari FF, hvor det trækker ned for Ferrari, at den er væsentlig dyrere, og merprisen ikke mærkes.