Én weekend med 25-30 grader i en Audi A5 cabriolet… Timingen kunne ikke være bedre.
Personligt var jeg en smule skuffet over mit sidste møde med Audi, hvor vi testede den faceliftede A4. Derfor var jeg spændt på at se, om den dyrere livsstilsbil kunne indfri mine forventninger.
Priserne starter ved 656.268 kr. hvor man får den 1.8 TFSI motor med 170 turboheste der yder hele 320Nm ved 1.400-3.700 omdr/min! Er pengepungen tæt på utømmelig fortsætter modeludvalget for den almindelige A5 cabriolet op til ca. 915.000 kr., mens der også er en endnu dyrere og mere eksklusiv S5 cabriolet til 1.185.000 kr..
Testmodellen var dog den billigste model med 6-trins manuel gearkasse, mens man kan tilkøbe CVT-gearkassen multitronic for 50.000 kroner ekstra. Kan man selv skifte gear, så vil man ikke blive ked af den manuelle gearkasse, da den er let at betjene når man cruiser.
Komfort frem for sport
En cabriolet lægger normalt op til en smule sportskørsel, hvilket er selvom karosseriet er dårligere afstivet, der er ekstra vægt o.a.. Alligevel kan de fleste af nutidens bilproducenter stadig sagtens give fine eller endda store køreoplevelser i de tagløse bilmodeller. Da vi testede Golf cabriolet var vi overrasket over de fine køreegenskaber, da det var svært at mærke de ekstra kilo, men sådan er det ikke med A5 cabriolet.
I forhold til den 1.8 TFSI A5 coupé har cabriolet-modellen en køreklar vægt på 195 kg ekstra, og det er noget som kan mærkes! Man finder hurtigt ud af, at den hurtigt giver slip og har tendens til understyring.
Hvis man er ligeglade med hurtige sving og går op i komfort, så bliver man helt forelsket i A5 cabriolet. Komforten er meget høj på alle typer vej, hvor man kan nyde den raffinerede undervogn og støjsvage motor i testmodellen.
Ved kørsel på motorvej med kalechen på er vindstøjen meget lav, og man bliver derfor ikke mør i ørerne, hvis man beslutter sig for at køre hele vejen til Sydeuropa – men det meste af vejen skal taget jo alligevel også være slået af.
Stofkalechens tag kan slås af ved hastighed op til 50 km/t og det tager 15 sekunder.
Ikke brug for større motor
De 170 turboheste er rigeligt og betyder 0-100 km/t er klaret på 8,7 sekunder med manuelt gear, mens man kan fortsætte helt til 222 km/t!
En større motor vil selvfølgelig gøre A5 cabriolet sjovere, men når den ikke har køreegenskaberne er det kun 0-100 tiden som er interessant, og det bliver kedeligt i længden.
Lyden fra den 1.8 TFSI’er er også ganske tilfredsstillende, da den har en fin turbostønnen op gennem de første gear.
Gearingen er også høj hvorfor man med 110 km/t i sjette gear kun kører 2.000-2.200 omdrejninger, hvilket også betyder man ved en hurtig overhaling sagtens kan rykke den ét eller to gear ned.
Konklusion:
Audi A5 er ikke indbegrebet af en sportsvogn, men hvis man søger en yderst komfortabel sportsvogn med fin standardmotor, massere af charme og ikke har noget i mod opmærksomhed, så bliver man bestemt ikke skuffet!
[table “” not found /]
Tak til Volkswagen- & Audi-forhandleren “Autohuset Hørsholm A/S” for udlån af testbilen.