1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Klar til nytårstilbud hos forhandlerne?

Klar til nytårstilbud hos forhandlerne?

Klar til nytårstilbud hos forhandlerne?
0
0

Mens konen bytter de sidste julegaver i januar måned kan du foretage dig noget fornuftigt –  kigge efter ny bil og gøre et godt køb!

Der er nemlig massere af muligheder for at gøre et godt køb, hvilket vi allerede tidligere her på bilsektionen.dk har gjort opmærksom på.

Eksempelvis giver Opel én måneds returret samt en gratis service- og vedligeholdelsesaftale til Corsa, mens man hos Ford tilbyder den lille Ka fra lige under 70.000 kr.!

VW:

Hos Volkswagen får man det indbyggede RNS 315 navigationssystem med bluetooth-system med i købet, hvis man køber en Polo. Derudover har VW også sat prisen ned på deres frække sportscoupé, Scirocco. Udover prisen er sat ned får man nu også bunker af smart udstyr med i prisen – se her.

Sidst men ikke mindst er der mulighed for at prøve den nye Volkswagen Golf som vi har testet.

Læs også:  Vinterklar bil: De vigtigste opgaver for at sikre, at din bil klarer kulden

Hyundai:

Hos koreanske Hyundai krydrer man den fornemme fem års garanti uden kilometerbegrænsning, fem års vejhjælp og et tilbud om et årligt sundhedstjek for 0 kr. med skarpere priser på modellerne.

Dermed kan man spare 10.000 kr. på en Hyundai i10 1,25 kampagnemodel, hvorfor prisen nu er 84.995 kr. Der kan også spares 5.000 kr. på i10 aircondition-modellen som dermed koster fra 102.995 kr..

Hyundai i20 koster nu også kun fra 114.995 kr., mens forhandleren samtidig vil være klar med mulighed for en meget billig forsikring.

Hyundai i30 som tredørs introduceres også til 174.995 kr., mens man kan tilkøbe et multimedieanlæg med touch navigation for kun 6.995 kr. ekstra – dette tilbud gælder også ved køb af i30 stationcar eller femdørs.

Selvom du ikke køber en Hyundai kan du stadig være med i konkurrencen om et rejsegavekort til 20.000 kr.!

Suzuki:

Hos Suzuki har man valgt at pristilpasse de fleste modeller, hvorfor prisen på Alto nu er under 80.000 kr.. Derudover er den rummelige mini-MPV, Splash prissat fra 99.990 kr.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

Den mere køreglade Suzuki Swift er også blevet mere interessant, da den tredørs model starter ved 119.990 kr. med den 1,2 DOHC motor som yder 94 heste og klarer 20 km/l. Suzuki er også klar med den nye ”Cruise”-kampagnemodel, hvor man udover syv airbags, sædevarme, el-ruder for, ratbetjent cd-radio og fjernbetjent centrallås yderligere finder aircondition, fartpilot og en lakeret tagspoiler. Prisen for Suzuki Swift Cruise starter ved 137.990 kr..
Cruise-udstyrsmodellen kan yderligere i femdørsmodellen findes i S-variant, hvor man bliver udstyret med alufælge, tågeforlygter foran, el-ruder bag samt automatisk stop/start-system for 152.990 kr..

Den lidt mere praktiske SUV-agtige familiebil SX CombiBack fås nu også fra lige under 150.000 kr. med den 1.6 liters 120 hestes benzinmotor. Vælger man ”Plus” kampagnemodellen med bl.a. nøglefri betjening, fuldautomatisk klimaanlæg, alufælge og meget mere starter priserne fra 179.990 kr.

Læs også:  Inspireret af Ørkenrally: Audi Q8 e-tron edition Dakar kombinerer eventyr og teknologi

Andre tilbud:

Audi: Leasing af Audi A1 1.2 TSI med 86 heste for kun 2.350 kr. om måneden med en udbetaling på 25.000 kr..

Nissan: Micra med fem døre og den 1,2’er koster nu 99.900 kr.. Derudover kan man også spare 47.000 kr. på Juke, hvorfor den koster fra 179.000 kr..

Renault: Twingo er nedsat til 74.900 kr. for den 75 hestes benzinmodel, mens dieselmodellen som også yder 75 hk koster 104.900 kr.

Fiat: Finansiering af Fiat 500L 1.4 med 95 heste og POP udstyr til 1.999 kr. om måneden – den variable rente er 1,99 %.