
Så slap billederne af den nye Porsche 911 alligevel ud før præsentationen ved Frankfurt Motor Show i september.
Billeder er blevet lækket på internettet, og de viser tydeligt den nye 911-generation. – Hvis man ikke kender meget til Porsche 911, så vil man umiddelbart mene. at mange af dem ligner hinanden, da grundformen næsten altid holdes ens. – Den nye Porsche 911 kan dog kendes på bl.a. LED-lys for og bag samt nogle nye luftindtag.
Den nye 911-generation er også et par centimeter længere, også har den en opdateret udgave af den 6-cylindrede boxermotor.
Den mindste udgave af Carrera har en 3,4 liters motor med direkte indsprøjtning og 350 hk, mens den større Carrera S har hele 400 hk!
Nu kan du vælge en 7-trins manuel gearkasse
Hvad angår gear, så kan man vælge mellem enten en 7-trins manuel gearkasse eller en 7-trins PDK.
Indeni kan man hurtigt se, at der er hentet inspiration fra Panamera, hvilket bestemt ikke er dårligt.
Du kan selvfølgelig læse endnu mere om den nye Porsche 911, når den bliver præsenteret i Frankfurt til september.
Porsche 911 specifikationer
Porsche 911 Carrera PDK
Motor: B6, 3,4 liter
Effekt: 350 hk
Moment:
0-100 km/t: 4,6 sek. (4,4 sek. med Sportchrono-pakke)
Topfart: Ikke oplyst
Forbrug: 12,2 km/l
Porsche 911 Carrera S PDK
Motor: B6, 3,8 liter
Effekt: 400 hk
Moment: 440 Nm
0-100 km/t: 4,3 sek. (4,1 sek. med SportChrono-pakke)
Topfart: 302 km/t
Forbrug: 11,5 km/l