1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Porsche 718 Boxster – topløst vidunder
0

Test: Porsche 718 Boxster – topløst vidunder

Test: Porsche 718 Boxster – topløst vidunder 8.8
0
0

Porsche 718 Boxster

8.8

Der er en helt speciel magi over både Porsche 718 Boxster og Cayman. Prisen er desuden blevet noget nær attraktiv, trods den ligger langt over de fleste danskeres budget. Alle andre biler virker nærmest kluntede ift. den nye lille imponerende Porsche.

Motor & gearkasse9.0
Køreegenskaber10.0
Komfort9.0
Plads8.0
Udstyr8.0
Pris9.0

Den nye Porsche Boxster har fået navnet 718 Boxster, der skaber associationer til 918 Spyder. Vi har haft den lille topløse og sjove Porsche til test.

Porsche 718 Boxster er den mindste topløse Porsche, hvis ”brormand” hedder 718 Cayman, der er den tilsvarende coupé. Igennem tiden har de to måtte leve med mange øgenavne, men de er mere eller mindre forsvundet ved den nye generation. 718 Boxster og Cayman har dog også fået mindre bløde former, og dem som har kaldt de to biler for bl.a. frisørporscher må endelig have indset, at der ikke har været meget til grund for dette udsagn.

Porsche-Boxster-endelig-22

Kort sagt er Porsche Cayman og Boxster måske verdens bedste sportsvogn, når man tager det hele i mente. Ikke nok med man får den velkendte Porsche-kvalitet og køreegenskaber, så er prisen for både 718 Cayman og Boxster overraskende lav. Ingen af bilerne er noget røverkøb, men hvis du kunne få fat i verdens bedste sportsvogn for den nette sum af 950.000-995.000 kr. afhængig af det er en coupé eller roadster, så ville du sikkert også synes, at det er et hjertens godt tilbud.

Porsche-Boxster-endelig

Betragtet udefra er 718 Boxster betagende. Specielt med LED-forlygterne, der har en helt speciel lyssignatur. Inde i kabinen byder Boxster nu også på det nye Porsche Communication Management infotainmentsystem, der er touchscreenbaseret. Systemet er intuitivt og reagerer hurtigt på input.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Se desuden også det eksklusive GT-sportsrat, der bringer tankerne hen på 918 Spyder. Rattet koster 5.400 kr. ekstra.

Porsche-Boxster-endelig-4

En gråvejrsdag bliver spicet op

Vi henter Porsche 718 Boxster på en kedelig gråvejrsdag hos Porsche Center Sjælland, hvor testmodellen står klar med bl.a. SportChrono pakke og PDK-gearkasse. Nøglen isættes, ligesom alle andre Porscher, i venstre side og drejes rundt. Man kan med det samme høre, at det ikke er en sekscylindret brummen. Motoren er nemlig nu en 2-liters med fire cylindre og turbo, men det er selvfølgelig stadig en boxermotor. Ydelsen er 300 hestekræfter og kan hæves til 350 hk i Boxster S, hvor volumen er 2,5 liter. Både 718 Boxster og Cayman er stadig centermotoriserede biler, hvilket betyder motoren er placeret mellem de to sæder og bagaklsen. Dette giver en unik balance i bilen, som opleves bedst på snoede landeveje eller en lukket bane, hvis det skal gå rigtig stærkt.

På vej væk fra udstillingslokalet triller vi stille af sted, mens diverse ting bliver indstillet i bilen. Sæderne er heller ikke just standardsæderne, da de kan indstilles på 16 forskellige måder. Der er dog ikke mange ting at indstille i 718 Boxster eller Cayman modsat en 911’er. 718 Boxster er simpel og lige til.

Porsche-Boxster-endelig-8

Lige før sommeren nåede vi at teste Mazda MX-5, der kan betegnes som discountudgaven af 718 Boxster. En topersoners roadster med sjove køreegenskaber. Bag rattet af 718 Boxster virker MX-5’eren dog godt bagud på alle facetter, men det viser prisen selvfølgelig også. På motorvejen var det nærmest umuligt at have en samtale i MX-5’eren, men det er bl.a. her 718 Boxster viser sig som den luksuriøse model. Jovist er der lidt vindstøj, men det er intet problem at tale i et almindeligt toneleje.

Læs også:  Nye Porsche Cayenne er den kraftigste nogensinde

Affjedringen er desuden ganske fantastisk. Med Porsche Active Suspension Management (PASM) til 28.000 kr. er 718 Boxster dog også mere fleksibel. Den er aldrig komfortabel, men det forventer man heller ikke af en sportsvogn. Man kan mærke bump i jorden i den normale opsætning, men vælger man sportsundervognen skal aktiveres, så føles det næsten som man sad på asfalten. Dette er absolut ikke dårligt, selvom det lyder noget råt. På de snoede landeveje kan man nemlig mærke alt hvad der sker i undervognen, og man er dermed klar til at hurtigt at reagere på de mindste afvigelser. Man føler sig kort sagt i ét med bilen.

En sjov detalje er desuden, at man i 718 Boxster kan angribe svingene hurtigere end i storebroderen 911, da Boxsters centermotor sikrer hjulene bliver trykt nogenlunde lige meget ned.

Når taget skal tages af klares det desuden med op til 70 km/t, og det er uset i klassen! Taget er nede på cirka 10 sekunder, hvilket ligeledes er ganske hurtigt.

Porsche-Boxster-endelig-18

Fungerer fire cylindre?

Dette lette svar er JA! Downsizing har på ingen måde gjort noget dårligt for hverken Boxster eller Cayman. Som nævnt er motorlyden ikke den samme, men den er stadig rå og der kommer små knald fra udstødningen, man virkelig giver den gas.

Læs også:  Singapore Slingshot: En rekordtur for Porsche Taycan

Downsizing er dog egentligt også et ærgerligt ord, for selvom der er skåret to cylindre af, så er Porsche Boxster hurtigere end nogensinde før. Foruden den gamle motor havde seks cylindre var volumen også 2,7 liter (læs vores test af den gamle Porsche Cayman med selvsamme motor her). Samlet set har den nye 718 Boxster fået yderligere 100 Nm og 35 hestekræfter. De 300 hestekræfter ydes ved 6.500 omdr/min, mens drejningsmomentet på 380 Nm er til rådighed mellem 1.950-4.500 omdr/min. 0-100 km/t er klaret på 5,1 sekunder, mens SportChrono-pakken skærer yderligere 0,2 sekunder af, således testmodellen passerede 100 km/t mærket på under fem sekunder. Topfarten er hele 275 km/t.

Når der skal gives gas på baner o.l., er vægtreduceringen også en klar fordel, mens turboen sikrer kræfterne ligger klar uanset omdrejninger.

Motoren og køreegenskaberne viser sig fra sin bedste side, når man drejer knappen på rattet (inspireret af 918 Spyder og en del af SportChrono-pakken), hvor man kan vælge mellem Normal, Sport, Sport Plus og Individual. Der er desuden også en lille knap i midten, hvor motoren går i Sport Plus mode i 20 sekunder, hvis man hurtigt vil overhale. I Sport Plus forvandler lyden sig fra nærmest genert til spruttende og hidsig! Nu er man ikke i tvivl om, at der sker noget, når man presser speederen i bund.