1. Home
  2. Baggrund
  3. Video: Så hurtig er verdens hurtigste plæneklipper

Video: Så hurtig er verdens hurtigste plæneklipper

0
0

Det er nok ikke den store overdrivelse at kalde en plæneklipper, som kan accelerere hurtigere end en Tesla S P90D, for temmelig hurtig

Honda har endelig besvaret et af livets store spørgsmål: Hvor hurtig er det lige præcis, verdens hurtigst accelererende plæneklipper kan køre? Jamen svaret er klart, efter en Honda Mean Mower V2 for nyligt slog rekorden og fik den registreret i Guiness Rekordbog. slået en af verdens verdens mest uklare verdensrekord og bygget verdens hurtigst accelererende plæneklipper. Tidligere rekordindehavere var Honda selv, men nu har de overgået sig med græsslåmaskinen Mean Mower V2.

Rekorden blev udført på Dekra Lausitzring ved Dresden, og tiden fra 0-161 km/t (100 mph/miles per hour) var på imponerende 6.285 sekunder.

Vild topfart

Selve maskinen bag den heftige acceleration er Hondas 999 cc motorcykelmotor, som normalt sidder en deres CBR1000RR Fireblade. Den firecylindrede motor yder normalt op til 200 heste ved 13.000 omdrejninger.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Faktisk var det ikke den eneste rekord, som Mean Mower V2 lykkedes med. Plæneklipperen nåede faktisk en tophastighed på 243 km/t. Det var dog et forsøg, som udelukkende blev målt af Honda selv og er derfor ikke optaget som en rekord.

Og ja, selvfølgelig er Mean Mower V2 fuldt funktionsdygtig som en plæneklipper – den har nemlig to kulfiberblade, som er er drevet af to elektriske motorer.

Der står desværre intet i pressepapirerne om, hvor hurtigt Mean Mover V2 kan klippe en langhåret fodboldbane.