Home Biltest Test: Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi

Test: Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi

Test: Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi
0

Billede af Hyundai i30 som er søstermodel til Kia Ceed

Hyundais i30 er søstermodellen til Kia Cee’d og den har vi testet i Plus 1.6 CRDI (90 hk) versionen.

Hvis man taler om økobiler, så har Hyundai ikke været det første mærke som snakken falder på, men de er faktisk også rigtig godt med.

Designet og pladsen i i30

Selvom Hyundai i30 ligner en forholdsvis lille bil, så er der massere af plads inde i bilen, og bagagerummet er med sine 340 liter også ganske fornuftigt.

Vi synes her på bilsektionen.dk at i30 er en super flot bil, hvor man kan se de virkelig har brugt tid på at designe siderne og kanterne. Vi var også meget positivt overrasket over designet på Hyundai ix35 da vi testede den, og vi må igen klappe i vores hænder af denne flotte bil.

Læs også:  TEST: Mercedes-Benz E200 - Et lydløst luksusdyr

Motor i i30 1.6 CRDi

Den testede Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi med 90 hk står til at kunne køre 23,3 km/l, og det får os til at placere den i kategorien som en meget miljøvenlig bil.
Hvis man er til flere hestekræfter, så findes 1.6 CRDI udgaven også med en 128 hk motor, som er en del kvikkere samt sjovere, men den koster 35.000 kr. ekstra.

Bilen var udstyret med en 6-trins manuel gearkasse, hvor 5 samt 6 gear var overflødigt i bykørsel, men ved motorvejskørsel og ved længere ture, vil man sikkert også kunne bruge dem mere ofte.

Ved bykørsel er det en rigtig god bil, som der faktisk oven i hatten er kvik pga. den lille turbolader.

God pris til miljørigtige og sjov bil

Prisen på Hyundai i30 er rigtig fornuftig, da den starter helt fra 169.995 kr. med en lille 1.4 liters benzinmotor.
I den testede version er vi også meget tilfredse med alt det som man får for så ’’lidt penge’’. Motoren er ikke støjsvag, men det er heller ikke slemt, og ved konstant bykørsel omkring 50 km/t, hører man ikke meget fra motoren – motorvejskørsel fungere også fint, specielt pga. det sjette gear.

Læs også:  Teaser for ny Hyundai i30

Konklusion:

Hyundai i30 1.6 CRDi er en køreglad bil som både er kvik og miljøvenlig. Den er på ingen måde overset, da der køre mange versioner af bilen på vejene i Danmark, men der har ikke været lagt meget fokus på dens CO2 udslip som er meget lavt.

Der er rigtig mange plusser ved i30, og specielt prisen på lige under 200.000 kr. Er meget fornuftig, hvilket også er med til at vi giver Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi 4 stjerner ud af 5.

Hyundai i30 Classic Plus 1.6 CRDi (90 HK)
Ydelse: 90 hk (240 NM / 1.900-2.600 omdrejninger)
Præstationer: 172 km/t. 0-100 på 14 sek.
Oplyst forbrug: 23,3 km/l
Mål i cm: Længde: 428, Bredde: 177, Højde 148
Vejledende pris: 199.995 kr.

Læs også:  TEST: BMW X4 M40i – Højbenet SUV med muskler