1. Home
  2. Bilnyheder
  3. 160.000 for 4 dæk til Bugatti Veyron
0

160.000 for 4 dæk til Bugatti Veyron

160.000 for 4 dæk til Bugatti Veyron
0
0

Bugatti Veyron dæk til 160.000 kr.

Midt i alle nyhederne omkring biludstillingen i Geneve, faldt vi over en artikel der beskriver vedligeholdelses-omkostningerne på en Veyron i USA. Skulle man nu være så heldig at komme i besidelse af en masse penge, f.eks. i forbindelse med Onsdags Lotto ville det jo være fornuftigt at investere i et ordentligt køretøj!

Et sådant køretøj kunne f.eks. være en Bugatti Veyron, der må siges at være en smule dyr i indkøb med en pris på ca 25-30 millioner, men så er de danske afgifter også betalt…

Er indkøbet overstået skal dyret jo også serviceres og løbende have nye sutter på. De 265 – 680 og 365 – 710 store dæk (hhv. for og bag) er ikke just standardvarer i T-hansen, så dem skal man smide små 160.000 kr. efter (30.000 US$). Men så får man også speciallavede højhastigheds Michelin-dæk med PAX run-flat systemet. Går man så og tror, at den gral er velbevaret i mange år tager man fejl, for Bugatti anbefaler, at dækkene skiftes for hver 4000 km…Det er nogle dyre hjulguffere man kan få lavet sig!

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

Og det stopper ikke her! Den franske producent anbefaler desuden at hjulene, dvs både dæk og fælge, skal skiftes efter 10.000 km, og så kan man godt vinke farvel til ca. 270.000 kr (50.000 US$)…Hvordan de lige får dækskifte til at gå op med hjulskifte er så en anden sag, men sådan er det måske at køre fransk? Lidt ligesom at kæmpe i øst og vest på samme tid…?

Nu er man så ude og køre, men en Veyron skal selvfølgelig også til service. Det årlige tilbagevendende service står i ca. 110.000 kr (20.000US$)…

Alt i alt bliver de løbende vedligeholdelses-omkostninger godt 1,6 millioner kroner (300.000 US$).

Artiklen fortæller bl.a. om en ejer der kører hans Veyron i en trailer, og får kørt den ud til et given destination for selv at følge efter i et privat jetfly. Så kan man jo spørge sig selv hvor meget 1,6 millioner om året reelt set griber i lommen når man har råd til den form for pendling…

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Den reelle grund er nok mere, at ejeren ønsker at holde en lav mileage for at bevare en høj gensalgsværdi.

Da det er en amerikansk artikel med amerikanske priser, skal der nok lægges lidt til for at få de tilsvarende danske service-priser.

Men har man råd til at købe en Veyron, Ferrari, Porsche, Lamborgini el. lign., så har man også råd til at servicere den.

Artiklen kan læses her