Test: Peugeot 308 Access st.car 1.6 e-HDi

Peugeot har igennem sidste årti produceret hvad der bedst kan betegnes som middelmådige biler, og det har pint loyale entusiaster – undertegnede inkluderet, at se mærket bløde, med den infamøse, selvantændende 307 som ultimativt lavpunkt.

Den franske guldalder

Nu står en nyt kuld løveunger klar, og Peugeot har vundet velfortjent, international hæder med biler som 208 og RCZ. Man fristes til at hævde, at vi er på vej ind i en ny fransk guldalder, som vi så det gennem 80’erne og 90’erne, hvor Peugeot byggede biler der formåede at definere deres respektive klasser.

Nok er renæssancen undervejs, men 308 er efterhånden fem år gammel og skabt i en tid hvor dynamik og stil ikke var nøgleordene på direktionsgangen i Sochaux. Peugeot har forsøgt at udbedre fejlene med et facelift, der skal bringe bilen på linje med resten af det efterhånden imponerende modelprogram. Har det fungeret?

I Danmark har Peugeot valgt at sondre mellem to forskellige udgaver af 308 i stationcar-udgaven – den regulære, halvskrabede stationcar som vi har med at gøre her, og en bedre udstyret udgave, der bl.a. har panoramatag som standard, ved navn SW. Det virker måske mest af alt som et marketingsmæssigt selvmål, men 308 sælger fortsat, så noget må de gøre rigtigt.

Der er to umiddelbare punkter, der er værd at fremhæve ved den testede bil; motoren og pladsen. Lad os begynde med førstenævnte.

Mikrokraftværk

Peugeot har en stolt tradition for at producere glimrende dieselmotorer, og 308 stationcar er ikke blevet forbigået.

På trods af motorens noget beskedne præstationstal, føles den særdeles kvik og raffineret, som en motor af væsentlig større kaliber. Fra relativt lave omdrejninger, er der en solid portion moment tilgængeligt, og såfremt man kan finde sig i lidt turbotøven, trækker den kultiveret og lineært op igennem registeret.

På motorvejen holder den mund, men leverer samtidig et tilstrækkeligt, endog beskedent kraftoverskud der er mere end nok til at holde trit med trafikken. Hvad der også er værd at nævne er det fortræffelige stop/start system, der er det hidtil bedste jeg har oplevet.

e-HDi dækker over, hvad Peugeot også kalder mikrohybrid, hvilket i lægmandstermer vil sige at systemet standser motoren ved hastigheder under 6 km/t og starter den igen, vibrationsfrit vel at mærke, på 480 millisekunder. Systemet er så genefrit, at man ikke skænker det en tanke, og ubevidst inkorporerer det i ens kørselsmønster.

Hvad der også er smigrende, er det gode og præcise gearskifte, som Peugeot endelig har fået styr på efter mange års røren i suppen. Bliver man grebet af en stemning og forsøger sig med hurtige skift, vil man dog erfare at det er en anelse knoklet og modvilligt.

Glem bjergvejene

Nuvel, det er jo ikke nogen sportsvogn, hvilket man hurtigt erfarer når vejen snor sig. Ikke at 308 stationcar er nogen dårligt kørende bil, tværtimod, den kører skam bedre end mange af sine konkurrenter. Positiv indstyring, godt vejgreb og et fornuftigt vægtet styretøj er de dynamiske højdepunkter i en ellers middelmådig køreoplevelse. Men pyt, for potentielle købere er højest sandsynligt bedøvende ligeglade med, om rattet er gjort af elefantforhud eller gummi, det skal blot fungere som styreredskab.

Desværre lider affjedringskomforten også over kloakdæksler og huller i vejen. Bevares, komforten er inden for det acceptable, og synes værst ved bykørsel, men kunne have meget bedre, især taget de dynamiske egenskaber – eller mangel på samme, i betragtning.

På de lange motorvejsstræk, opfører 308 stationcar sig roligt og manérfuldt, dog skaber vinden både en generende støj, og kan ind imellem få lidt for godt fat i bilen.

Størst i klassen

Videre til pladsen, som unægtelig er et af de vigtigste salgsparametre i denne praktiske klasse. 308 stationcar er største i klassen, og det betyder rigtigt, rigtigt meget.

Peugeot har også formået at udnytte førnævnte plads godt, med bagsæder der kan vippes op for at skabe et dybere hulrum eller foldes fladt ned, på ganske enkelt vis. En lav og bred læssekant gavner også anvendeligheden, og hele indretningen og størrelsen, gør det vær at tage et grundigt kig på bilen, såfremt man er på markedet efter en praktisk stationcar.

Kabinen vakte begejstring da 308 først blev introduceret, med detaljer venligst lånt fra Tyskland og solide materialer. Den har da også båret sin alder flot, og synes stadig relativt dyr og lækker, på en måde som andre biler i klassen ikke rigtigt formår. At den så er knap så godt skruet sammen som den man finder i de tyske konkurrenter, er en anden side af sagen.

Tørstigere end gennemsnittet

Her sidder man rimeligt, i de lidt svampede sæder, der desværre også mangler justeringsmuligheder for lændestøtten. Kørestillingen synes måske en anelse akavet, med sin opretsiddende position der kan gøre det besværligt at se toppen af instrumenterne, der i øvrigt er stilfulde og nemme at aflæse.

De fleste betjeningsgreb og overflader synes solide og nemme at betjene. Det skulle da lige være med undtagelse af rat betjeningen, som fortsat gemmer sig godt bag rettet. Mennesket er nu engang et væsen der søger visuel bekræftelse i dets handlinger, og testugen bød på et væld af fejltagne justeringer på radio og fartpilot. Godt at se, at det er rettet i de nyere modeller.

Bagsædet byder på rimeligt plads til de forventede, yngre  passagerer men voksne mennesker vil mangle lidt plads deromme. Det kan tilgives, for et så velvoksent bagagerum skabes ikke ud af den blå luft.

Brændstoføkonomien ligger under konkurrenter på papiret, og desværre også i realiteten. For på trods af en sublim motor og fransk hybridtrylleri nåede vi ikke over 18 km/l under testugen. Om det var vejret, bilen eller kørslen der var udslagsgivende er svært at sige – men det er tal der er under det acceptable når konkurrenterne uden problemer kører omkring de 20 km/l.

Konklusion:

Fem år efter sin introduktion, er 308 stationcar med sine gode pladsforhold og fortræffelige motor stadig et godt køb. Problemet består hovedsageligt i den nye koreanske front, der lokker med garanti som holder længere end familiens kæledyr og stærke priser.

Alligevel nærer mange købere fortsat en mistro til de asiatiske bejlere, og det kan Peugeot vinde kunder på. Heldigvis har de ikke glemt den vigtigste detalje – prisen, der stadig ligger 30-40.000 fra de nordligere konkurrenter.

Peugeot 308 Access st.car 1.6 e-HDi

Ydelse: 112 hk ved 3.600 omdr./min / 285 Nm ved 1.750 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 185 km/t. 0-100 km/t på 11,9 sek

Oplyst forbrug: 22,7 km/l – 115 g/km

Køreklar vægt: 1.510 kg

Mål i cm: Længde: 450 cm, Bredde: 181 cm, Højde: 156 cm

Bagagerumsvolumen: 674 / 2.149 liter

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 254.990 kr.