1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Nissan Micra 1.2 Tekna
0

Test: Nissan Micra 1.2 Tekna

Test: Nissan Micra 1.2 Tekna
0
0

Nissans legendariske Micra skiller sig ud fra mange andre biler designmæssigt, ved der er mere tænkt på komfort og rummelighed end et trendy design.. Micra designet kan ikke sammenlignes med andre, og man må derfor bestemme sig for, om man kan lide det eller ej.

Nissan Micra er selvfølgelig designet som en bybil, men der er også tænkt meget på rummeligheden, hvilket får bilen til at føles større. Benpladsen er overraskende god til medpassagererne, og da bagagerummet er dybt, så har det også en pæn kapacitet på 265 liter.

Den trecylindret motor er overraskende stille

Ny Nissan Micra sælges i ca. 160 lande, og det er samme design samt motor hele vejen rundt. Motoren er en trecylindret 1.2 liters benzinmotor, som ikke larmer specielt meget, hvis lader den slippe ved almindelige omdrejninger. Prøver man derimod at hive alle 80 hk ud, så kommer det til at larme en del.

Den trecylindrede motor er stort set også fri for vibrationer i tomgang, og med en benzinøkonomi på 20 km/l og en CO2 emission på 115 g/km, så er det også i den pæne ende for benzinbiler.

Masser af udstyr

Den testede model var topudgaven Tekna, og er bl.a. udstyret med indbygget navigationsanlæg(inkl. bluetooth), elektronisk styret klimaanlæg, glastag, nøglefri betjening samt parkeringssensorer bagtil og regnsensorer.

Alt dette udstyr er standard i Tekna, og derfor mærker den sig klart blandt sine konkurrenter som den bil, hvor man får mest udstyr for sine penge.

Nissan Micra køreegenskaber

Den 1.2 liters trecylindrede motor er ikke ligefrem kvik, men den er behagelig til normal bykørsel, og sammen med den fine gearkasse er Micra en bil, som man hurtig finder sig tilpas i.

Vendediameteren er på sølle 4,65 meter, og det er endda muligt at købe en parkeringspakke, hvor man får parkeringssensorer foran også, som måler om der er plads til bilen. En ganske fin gimmick, men det er ikke noget, som man bruger specielt meget i en bil på den størrelse.

Konklusion:

Nissan har med Micra skabt en yderst velkørende bil, som der iflg. os her på bilsektionen.dk ikke har fået nok omtale. Man får bestemt noget for sine penge, og det er ikke fordi der er skåret ned på køreglæde eller andet.

Designet vil dog afholde mange, men det er noget som man hurtigt vender sig til, og vi kan derfor kun anbefale dig at prøve den hos din lokale Nissan forhandler, hvis du skal have en nyskabende bybil, hvor man får alt det med, som man normalt kun drømmer om.

Nissan Micra 1.2 Tekna

Ydelse: 80 hk ved 6.000 omdr./min / 110 Nm ved 4.000 omdr./min. – 3 cylindret

Præstationer: Topfart er 170 km/t. 0-100 km/t på 13,7 sek

Oplyst forbrug: 20,0 km/l – 115 g/km

Mål i cm: Længden: 378 , Bredde: 168 , Højde: 153

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 179.990 kr.

tags: