1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Den nye Mercedes GLA 45 AMG
0

Den nye Mercedes GLA 45 AMG

Den nye Mercedes GLA 45 AMG
0
0

Mercedes har nu offentliggjort detaljerne om den nye GLA45 AMG. En bil på størrelse med Nissan Juke, men selvfølgelig skal der en AMG-model på gaden med 360 heste.

Udvalget af AMG SUV’er er forøget markant på det seneste, og med den nye GLA45 AMG har vi også ML63 AMG, GL63 AMG, G63 AMG og G65 AMG.

Den almindelige A45 AMG som GLA’eren er baseret på, har en accelerationstid fra 0-100 km/t som er 0,2 sekunder hurtigere. GLA45 AMG skal bruge 4,8 sekunder for at passere 100 km/t, og derudover er topfarten elektronisk begrænset til 250 km/t.

Brændstoføkonomien er angivet til imponerende 13,3 km/l, men du skal ikke forvente noget i nærheden af dette. Da vi testede A45 AMG med samme motor var vi væsentlig under de angivne tal, men man skal vel også have det sjovt i en AMG?

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Motoren er dermed den 2.0 liters firecylindret enhed som producerer 360 heste og 450 Nm. Kræfterne til firehjulstrækket administreres af en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse.

Mercedes GLA45 AMG skal ride på bølgen de små SUV’er har. Designet er friskt ligesom A-klasse, men Mercedes fortæller også den henvender sig til et ungt publikum.

Bilen får premiere ved Detroit Motor Show i næste uge, og den vil blive solgt i Europa fra juli 2014.