1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Laserforlygter i BMW i8
0

Laserforlygter i BMW i8

Laserforlygter i BMW i8
0
0

BMW i8 vil være den første produktionsbil til at blive solgt med avancerede laserforlygter, når den kommer på markedet senere på året.

De nye laserforlygter er blevet udviklet i partnerskab med den tyske lygtespecialist Osram og forventes at blive tilgængelige som ekstraudstyr på BMWs nye plug-in hybrid sportsvogn. De hævdes at give væsentlige forbedringer sammenlignet med den eksisterende LED teknologi, der vil være standardudstyr på i8’eren.

Lyskilden er mere konstant med anvendelse af laserlys og de nye forlygter yder op til 344 lux med langt lys på, sammenlignet med de 180 lux den seneste generation af LED forlygter præsterer.

Til sammenligning klarer de ældre Xenon forlygter kun 120 lux mens halogenforlygter præsterer omkring 100 lux med langt lys på.

Lyset fra den nye generation af forlygter afgives af laserdioden og et særligt selvlysende fosfor. Lyset er af den monokromatiske type, hvilket vil sige at lysbølgerne er af samme længde. Dette giver bedre belysning og intensitet, især over længere distancer.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

De nye laserforlygter skulle kunne oplyse vejen op til 600 meter, dobbelt så meget som LED enheder. De mere stabile egenskaber tillader endvidere mere præcis justering af lyskeglen i forbindelse med adaptive forlygter.

BMW præsenterede teknologien på et pressemøde i Frankrig og erkendte at den originale kraftudvikling på forlygten lød på 400 lux, men måtte reduceres en kende for at undgå genskin fra vejskilte og lignende.

Laserforlygterne er endvidere 30 % mere energieffektive end den seneste generation af LED forlygter og tilbyde omkring 170 lumen per watt.

Det forventes at resten af BMWs modelprogram inden længe vil være tilgængeligt med laserforlygter, først i næste generation af BMW 7-serie, der forventes at blive søsat næste år til april.

BMWs rival Audi har også indgået et partnerskab med Osram og forventes at anvende laserteknologi i den kommende Sport Quattro.

tags: