1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Smart offentliggør den nye ForTwo og ForFour
0

Smart offentliggør den nye ForTwo og ForFour

Smart offentliggør den nye ForTwo og ForFour
0
0

Praktisk, kvadratisk, god – fristes man til at sige. Smart-modellerne har i mere end 15 år været med til at sætte standarden i mikrobilsklassen. I dag har Daimler-koncernen så præsenteret de nye skud på Smart-stammen ved at byde velkommen til to nye modeller. Der er tale om den tredje generation ForTwo og anden generation ForFour, som skal erobre kunder i storbyerne og øge salg på verdensplan.

Mens den seneste generation af den meget kompakte ForTwo, der har været i produktion siden 1998, i høj grad følger samme opskrift som sine forgængere, er den nye ForFour er en helt anden bil end den første generation, som i grove træk var baseret på en Mitsubishi Colt.

Den nye ForFour er praktisk talt en langstrakt version af ForTwo med fem døre og plads til fire, og begge modeller er grundlæggende nært knyttet til den nye Renault Twingo, som de deler platform med – herunder baghjulstræk.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Kompakt som bare pokker

De to nye Smart-modeller har også den samme bredde (1.660 mm) og højde (1.550 mm), men adskiller sig i akselafstand og overordnet længde. Smart ForTwo måler 2.690 mm ​​i længden med en akselafstand på 1.873 mm, mens ForFour er oppe på 3.490 mm ​​i længden med en akselafstand på 2.494 mm.

De kompakte modeller har naturligvis deres indlysende begrænsninger, når det kommer til plads. Men for at gøre dem mere praktiske, har alle varianter et nedfældeligt passagersæde som standard, hvilket eksempelvis gør det muligt at få en mindre cykel ind i bilen. ForTwo har 260 liter bagageplads, mens man i ForFour har ofret en del af bagagerummet for at få plads til to ekstra sæder, så her må man nøjes med 185 liter

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Ifølge Smart, kan vi forvente en usædvanligt lille venderadius til både på 6,95 meter fra kantsten til kantsten i en ForTwo, og 8,65 meter i ForFour. Det er med til at øge fordelene ved at have så lille en bil, hvis man bor i byen.

Priserne fastholdes

To benzinmotorer er blevet annonceret ved lanceringen; en 1-liters 3-cylindret motor med 70 hk og en 0.9-liters 3-cylindret turbomotor, som genererer 89 hk.

De nye Smart-modeller kommer til salg Europa i november, men det vides endnu ikke, hvornår du kan se den hos forhandleren her i Danmark.

Ifølge flere internationale medier kommer Smart til at holde de samme priser på de nye modeller, som der var på de udgående modeller. Dog vil ForFour umiddelbart koste ca. 10.000,- mere end lillebroderen.